wb-examples

Wildebeest analysis examples for: dan-dan1931 A

February 24, 2023 at 23:59

Script wb_pprint_html.py by Ulf Hermjakob

5 GEN 1:5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.
8 GEN 1:8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.
12 GEN 1:12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.
13 GEN 1:13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.
19 GEN 1:19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.
21 GEN 1:21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.
23 GEN 1:23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.
24 GEN 1:24 Derpå sagde Gud: “Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter!” Og således skete det:
25 GEN 1:25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.
31 GEN 1:31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.
36 GEN 2:5 dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden,
37 GEN 2:6 men en Tåge* vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade - { [*den græske overs. har: Kilde.] }
38 GEN 2:7 da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.
40 GEN 2:9 Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt.
45 GEN 2:14 Den tredje Flod hedder Hiddekel*; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat**. { [*Tigris] / [**Eufrat.] }
46 GEN 2:15 Derpå tog Gud HERREN Adam* og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den. { [*betyder Menneske.] }
47 GEN 2:16 Men Gud HERREN bød Adam: “Af alle Træer i Haven har du Lov at spise,
50 GEN 2:19 Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn.
51 GEN 2:20 Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham.
52 GEN 2:21 Så lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted;
53 GEN 2:22 og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam.
54 GEN 2:23 Da sagde Adam: “Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde*, thi af Manden er hun taget!” { [*på hebr. isja-isj dvs. Mandinde-Mand.] }
56 GEN 2:25 Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.
64 GEN 3:8 Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
65 GEN 3:9 Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: “Hvor er du?”
68 GEN 3:12 Adam svarede: “Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg.”
72 GEN 3:16 Til Kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!”
73 GEN 3:17 Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
75 GEN 3:19 i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!”
76 GEN 3:20 Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende*. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Eva.] }
77 GEN 3:21 Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortler til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed.
81 GEN 4:1 Adam kendte sin Hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: “Jeg har fået* en Søn med HERRENS Hjælp!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Kain.] }
82 GEN 4:2 Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker.
84 GEN 4:4 medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og HERREN så til Abel og hans Offergave,
87 GEN 4:7 Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!”
88 GEN 4:8 Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.
89 GEN 4:9 Da sagde HERREN til Kain: “Hvor er din Broder Abel?” Han svarede: “Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?”
91 GEN 4:11 Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd!
92 GEN 4:12 Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!”
94 GEN 4:14 når du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg må skjule mig for dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden, så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel!”
99 GEN 4:19 Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.
100 GEN 4:20 Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg;
103 GEN 4:23 Og Lemek sagde til sine Hustruer: “Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme!
105 GEN 4:25 Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; “thi,” sagde hun, “Gud har sat* mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Set.] }
107 GEN 5:1 Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede;
109 GEN 5:3 Da Adam havde levet i 130 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set;
110 GEN 5:4 og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre;
135 GEN 5:29 som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: “Han skal skaffe os Trøst* i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Noa.] }
152 GEN 6:14 Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;
153 GEN 6:15 og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj;
154 GEN 6:16 du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end én Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.
156 GEN 6:18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:
157 GEN 6:19 og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,
158 GEN 6:20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.
161 GEN 7:1 Derpå sagde HERREN til Noa: “Gå ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt.
162 GEN 7:2 Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr ét Par, Han og Hun,
167 GEN 7:7 Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande.
169 GEN 7:9 gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde pålagt Noa.
173 GEN 7:13 Selv samme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner
174 GEN 7:14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb på Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;
175 GEN 7:15 af alt Kød, som har Livsånde, gik Par for Par ind i Arken til Noa;
177 GEN 7:17 Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og løftede Arken, så den hævedes over Jorden.
178 GEN 7:18 Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød på Vandet;
180 GEN 7:20 femten Alen stod Vandet over dem, så Bjergene stod helt under Vand.
183 GEN 7:23 Således udslettedes alle Væsener, der var på Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.
185 GEN 8:1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;
188 GEN 8:4 På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,
190 GEN 8:6 Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,
193 GEN 8:9 men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.
194 GEN 8:10 Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;
195 GEN 8:11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.
197 GEN 8:13 I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.
200 GEN 8:16 “Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner
203 GEN 8:19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.
204 GEN 8:20 Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.
209 GEN 9:3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
216 GEN 9:10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
224 GEN 9:18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
226 GEN 9:20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.
229 GEN 9:23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.
238 GEN 10:3 Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifat og Togarma.
245 GEN 10:10 Fra først af omfattede hans Rige Babel, Erek, Akkad og Kalne i Sinear;
246 GEN 10:11 fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-Ir, Kela
248 GEN 10:13 Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
251 GEN 10:16 Jebusitterne, Amoritterne, Girgasjitterne,
252 GEN 10:17 Hivvitterne, Arkitterne, Sinitterne,
253 GEN 10:18 Arvaditterne, Zemaritterne og Hamatitterne; men senere bredte Kana'anæernes Slægter sig,
254 GEN 10:19 så at Kana'anæernes Område strakte sig fra Zidon i Retning af Gerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma, og Zebojim indtil Lasja.
257 GEN 10:22 Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.

5	GEN 1:5	og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.
8	GEN 1:8	og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.
12	GEN 1:12	Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.
13	GEN 1:13	Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.
19	GEN 1:19	Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.
21	GEN 1:21	Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.
23	GEN 1:23	Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.
24	GEN 1:24	Derpå sagde Gud: “Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter!” Og således skete det:
25	GEN 1:25	Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.
31	GEN 1:31	Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.
36	GEN 2:5	dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden,
37	GEN 2:6	men en Tåge* vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade - { [*den græske overs. har: Kilde.] }
38	GEN 2:7	da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.
40	GEN 2:9	Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt.
45	GEN 2:14	Den tredje Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat. { [Tigris] / [**Eufrat.] }
46	GEN 2:15	Derpå tog Gud HERREN Adam* og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den. { [*betyder Menneske.] }
47	GEN 2:16	Men Gud HERREN bød Adam: “Af alle Træer i Haven har du Lov at spise,
50	GEN 2:19	Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn.
51	GEN 2:20	Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham.
52	GEN 2:21	Så lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted;
53	GEN 2:22	og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam.
54	GEN 2:23	Da sagde Adam: “Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!” { [på hebr. isja-isj dvs. Mandinde-Mand.] }
56	GEN 2:25	Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.
64	GEN 3:8	Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
65	GEN 3:9	Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: “Hvor er du?”
68	GEN 3:12	Adam svarede: “Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg.”
72	GEN 3:16	Til Kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!”
73	GEN 3:17	Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
75	GEN 3:19	i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!”
76	GEN 3:20	Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende. { [på hebr. Ordspil med Navnet Eva.] }
77	GEN 3:21	Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortler til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed.
81	GEN 4:1	Adam kendte sin Hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: “Jeg har fået* en Søn med HERRENS Hjælp!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Kain.] }
82	GEN 4:2	Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker.
84	GEN 4:4	medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og HERREN så til Abel og hans Offergave,
87	GEN 4:7	Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!”
88	GEN 4:8	Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.
89	GEN 4:9	Da sagde HERREN til Kain: “Hvor er din Broder Abel?” Han svarede: “Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?”
91	GEN 4:11	Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd!
92	GEN 4:12	Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!”
94	GEN 4:14	når du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg må skjule mig for dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden, så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel!”
99	GEN 4:19	Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.
100	GEN 4:20	Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg;
103	GEN 4:23	Og Lemek sagde til sine Hustruer: “Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme!
105	GEN 4:25	Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; “thi,” sagde hun, “Gud har sat* mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Set.] }
107	GEN 5:1	Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede;
109	GEN 5:3	Da Adam havde levet i 130 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set;
110	GEN 5:4	og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre;
135	GEN 5:29	som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: “Han skal skaffe os Trøst* i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Noa.] }
152	GEN 6:14	Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;
153	GEN 6:15	og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj;
154	GEN 6:16	du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end én Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.
156	GEN 6:18	Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:
157	GEN 6:19	og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,
158	GEN 6:20	af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.
161	GEN 7:1	Derpå sagde HERREN til Noa: “Gå ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt.
162	GEN 7:2	Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr ét Par, Han og Hun,
167	GEN 7:7	Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande.
169	GEN 7:9	gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde pålagt Noa.
173	GEN 7:13	Selv samme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner
174	GEN 7:14	og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb på Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;
175	GEN 7:15	af alt Kød, som har Livsånde, gik Par for Par ind i Arken til Noa;
177	GEN 7:17	Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og løftede Arken, så den hævedes over Jorden.
178	GEN 7:18	Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød på Vandet;
180	GEN 7:20	femten Alen stod Vandet over dem, så Bjergene stod helt under Vand.
183	GEN 7:23	Således udslettedes alle Væsener, der var på Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.
185	GEN 8:1	Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;
188	GEN 8:4	På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,
190	GEN 8:6	Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,
193	GEN 8:9	men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.
194	GEN 8:10	Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;
195	GEN 8:11	ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.
197	GEN 8:13	I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.
200	GEN 8:16	“Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner
203	GEN 8:19	og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.
204	GEN 8:20	Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.
209	GEN 9:3	Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
216	GEN 9:10	og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
224	GEN 9:18	Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
226	GEN 9:20	Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.
229	GEN 9:23	men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.
238	GEN 10:3	Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifat og Togarma.
245	GEN 10:10	Fra først af omfattede hans Rige Babel, Erek, Akkad og Kalne i Sinear;
246	GEN 10:11	fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-Ir, Kela
248	GEN 10:13	Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
251	GEN 10:16	Jebusitterne, Amoritterne, Girgasjitterne,
252	GEN 10:17	Hivvitterne, Arkitterne, Sinitterne,
253	GEN 10:18	Arvaditterne, Zemaritterne og Hamatitterne; men senere bredte Kana'anæernes Slægter sig,
254	GEN 10:19	så at Kana'anæernes Område strakte sig fra Zidon i Retning af Gerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma, og Zebojim indtil Lasja.
257	GEN 10:22	Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.