1 | GEN 1:1 | I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. |
22 | GEN 1:22 | Og Gud velsignede dem og sagde: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!” |
26 | GEN 1:26 | Derpå sagde Gud: “Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb, der kryber på Jorden!” |
27 | GEN 1:27 | Og Gud skabte Mennesket* i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem; { [*se til 1 Mos. 2, 15. Visd. 2, 23. Sir. 17, 3. Matt. 19, 4. Mark. 10, 6. 1 Kor. 11, 7. Ef. 4, 24. Kol. 3, 10. 1 Tim. 2, 13. Jak. 3, 9.] } |
28 | GEN 1:28 | og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!” |
36 | GEN 2:5 | dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden, |
43 | GEN 2:12 | og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten. |
54 | GEN 2:23 | Da sagde Adam: “Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde*, thi af Manden er hun taget!” { [*på hebr. isja-isj dvs. Mandinde-Mand.] } |
70 | GEN 3:14 | Da sagde Gud HERREN til Slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage! |
72 | GEN 3:16 | Til Kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!” |
75 | GEN 3:19 | i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!” |
82 | GEN 4:2 | Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker. |
88 | GEN 4:8 | Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel. |
89 | GEN 4:9 | Da sagde HERREN til Kain: “Hvor er din Broder Abel?” Han svarede: “Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?” |
90 | GEN 4:10 | Men han sagde: “Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden! |
91 | GEN 4:11 | Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd! |
97 | GEN 4:17 | Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok. Han grundede en By og gav den sin; Søn Hanoks Navn. |
101 | GEN 4:21 | hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte. |
104 | GEN 4:24 | Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!” |
107 | GEN 5:1 | Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede; |
109 | GEN 5:3 | Da Adam havde levet i 130 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set; |
142 | GEN 6:4 | I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage. |
152 | GEN 6:14 | Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig; |
179 | GEN 7:19 | og Vandet steg og steg over Jorden, så de højeste Bjerge under Himmelen stod under Vand; |
180 | GEN 7:20 | femten Alen stod Vandet over dem, så Bjergene stod helt under Vand. |
188 | GEN 8:4 | På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge, |
189 | GEN 8:5 | og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem. |
204 | GEN 8:20 | Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret. |
207 | GEN 9:1 | Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden! |
210 | GEN 9:4 | Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise! |
211 | GEN 9:5 | Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv. |
212 | GEN 9:6 | Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. |
219 | GEN 9:13 | Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden! |
220 | GEN 9:14 | Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne, |
222 | GEN 9:16 | Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden.” |
225 | GEN 9:19 | det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning. |
228 | GEN 9:22 | Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det; |
229 | GEN 9:23 | men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel. |
231 | GEN 9:25 | sagde han: “Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!” |
245 | GEN 10:10 | Fra først af omfattede hans Rige Babel, Erek, Akkad og Kalne i Sinear; |
247 | GEN 10:12 | og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By. |
256 | GEN 10:21 | Men også Sem, alle Ebersønnernes Fader*, Jafets ældste Broder, fødtes der Sønner. { [*dvs. Hebræerne.] } |
260 | GEN 10:25 | Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg*, thi på hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan. { [*betyder Spittelse.] } |
265 | GEN 10:30 | og deres Bosteder strækker sig fra Mesja i Retning af Sefar, Østens Bjerge. |
271 | GEN 11:4 | Derpå sagde de: “Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!” |
272 | GEN 11:5 | Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede, |
275 | GEN 11:8 | Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen. |
276 | GEN 11:9 | Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede* HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Babel.] } |
297 | GEN 11:30 | Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn. |
304 | GEN 12:5 | og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen. |
307 | GEN 12:8 | Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HERREN et Alter der og påkaldte HERRENS Navn. |
322 | GEN 13:3 | og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj, |
331 | GEN 13:12 | idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma. - |
333 | GEN 13:14 | Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: “Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest; |
339 | GEN 14:2 | lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eber af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar. |
343 | GEN 14:6 | og Horitterne i Se'irs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens Rand; |
345 | GEN 14:8 | Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoars, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp |
347 | GEN 14:10 | Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene. |
349 | GEN 14:12 | ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma. |
350 | GEN 14:13 | Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller. |
355 | GEN 14:18 | Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst*, bragte Brød og Vin { [*på hebr. El eljon.] } |
379 | GEN 15:18 | På den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: “Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden, |
383 | GEN 16:1 | Abrams Hustru Saraj fødte ham intet Barn. Men Saraj havde en Ægyptisk Trælkvinde ved Navn Hagar; |
384 | GEN 16:2 | og Saraj sagde til Abram: “HERREN har jo nægtet mig Børn; gå derfor ind til min Trælkvinde, måske kan jeg få en Søn ved hende!” Og Abram adlød Saraj. |
396 | GEN 16:14 | Derfor kaldte man Brønden Be'er-lahaj-ro'i*; den ligger mellem Kadesj og Bered. { [*dvs. Brønden for den Levende, som ser mig.] } |
415 | GEN 17:17 | Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: “Kan en hundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve År føde en Søn?” |
430 | GEN 18:5 | Så vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har ført eder forbi eders Træl!” De svarede: “Gør, som du siger!” |
444 | GEN 18:19 | Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine Børn og sine Efterkommere at vogte på HERRENS Vej ved at øve Retfærdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.” |
449 | GEN 18:24 | Måske findes der halvtredsindstyve retfærdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som findes derinde. |
451 | GEN 18:26 | Da sagde HERREN: “Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!” |
453 | GEN 18:28 | Måske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige - vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?” Han svarede: “Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den.” |
458 | GEN 18:33 | Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig. |
462 | GEN 19:4 | Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, både gamle og unge, alle uden Undtagelse, |
465 | GEN 19:7 | Og han sagde: “Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre! |
467 | GEN 19:9 | Men de sagde: “Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!” Og de trængte ind på Manden, på Lot, og nærmede sig Døren for at sprænge den. |
469 | GEN 19:11 | men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, både store og små, så de forgæves søgte at finde Porten. |
470 | GEN 19:12 | Derpå sagde Mændene til Lot: “Hvem der ellers hører dig til her, dine Svigersønner, dine Sønner og Døtre, alle, som hører dig til i Byen, må du føre bort fra dette Sted; |
471 | GEN 19:13 | thi vi står i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet så stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at ødelægge dem.” |
472 | GEN 19:14 | Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægte hans Døtre: “Stå op, gå bort herfra, thi HERREN vil ødelægge Byen!” Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem. |
473 | GEN 19:15 | Da Morgenen så gryede, skyndede Englene på Lot og sagde: “Tag din Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeskyld!” |
474 | GEN 19:16 | Og da han tøvede, greb Mændene ham, hans Hustru og hans to Døtre ved Hånden, thi HERREN vilde skåne ham, og de førte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden for Byen. |
475 | GEN 19:17 | Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: “Det gælder dit Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogetsteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!” |
477 | GEN 19:19 | Din Træl har jo fundet Nåde for dine Øjne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke nå op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig så jeg mister Livet. |
478 | GEN 19:20 | Se, den By der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!” |
479 | GEN 19:21 | Da svarede han: “Også i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den By, du nævner; |
480 | GEN 19:22 | men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du når derhen!” Derfor kaldte man Byen Zoar*. { [*dvs. ubetydelighed.] } |
483 | GEN 19:25 | og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere og Landets Afgrøde. |