1	GEN 1:1	I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
35	GEN 2:4	Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN* gjorde Jord og Himmel - { [*gengivelse af Jahve, Navnet på Israels Gud; Gud hedder på hebr. Elohim.] }
57	GEN 3:1	Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: “Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?”
59	GEN 3:3	kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!”
60	GEN 3:4	Da sagde Slangen til Kvinden: “I skal ingenlunde dø;
61	GEN 3:5	men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!”
98	GEN 4:18	Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek.
142	GEN 6:4	I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage.
197	GEN 8:13	I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.
210	GEN 9:4	Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!
213	GEN 9:7	Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!”
246	GEN 10:11	fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-Ir, Kela
341	GEN 14:4	I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;
377	GEN 15:16	I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoritternes Syndeskyld ikke fuldmoden.”
378	GEN 15:17	Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.
393	GEN 16:11	Og HERRENS Engel sagde til hende: “Se, du er frugtsommelig, og du skal føde en Søn, som du skal kalde Ismael*, thi HERREN har hørt, hvad du har lidt; { [*dvs. Gud hører.] }
397	GEN 16:15	Og Hagar fødte Abram en Søn, og Abram kaldte Sønnen, Hagar fødte ham, Ismael.
398	GEN 16:16	Abram var seks og firsindstyve År gammel, da Hagar fødte ham Ismael.
408	GEN 17:10	og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.
409	GEN 17:11	I skal omskæres på eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;
416	GEN 17:18	Abraham sagde derfor til Gud: “Måtte dog Ismael leve for dit Åsyn!”
417	GEN 17:19	Men Gud sagde: “Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak*; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham! { [*dvs. han ler (V. 17.)] }
418	GEN 17:20	Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt* dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk. { [*se til 1 Mos. 16, 11; 25, 13 ff.] }
419	GEN 17:21	Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid.”
421	GEN 17:23	Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selv samme Dag deres Forhud, således som Gud havde pålagt ham.
423	GEN 17:25	og hans Søn Ismael var tretten År, da han blev omskåret på sin Forhud.
424	GEN 17:26	Selv samme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskåret;
429	GEN 18:4	Lad der blive hentet lidt Vand, så I kan tvætte eders Fødder og hvile ud under Træet.
430	GEN 18:5	Så vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har ført eder forbi eders Træl!” De svarede: “Gør, som du siger!”
434	GEN 18:9	Da sagde de til ham: “Hvor er din Hustru Sara?” Han svarede: “Inde i Teltet!”
460	GEN 19:2	og sagde: “Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!” Men de sagde: “Nej, vi vil overnatte på Gaden.”
462	GEN 19:4	Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, både gamle og unge, alle uden Undtagelse,
466	GEN 19:8	Se, jeg har to Døtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse Mænd må I ikke gøre noget, siden de nu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!”
482	GEN 19:24	lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra Himmelen;
483	GEN 19:25	og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere og Landets Afgrøde.
517	GEN 21:3	Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
518	GEN 21:4	og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.
519	GEN 21:5	Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
522	GEN 21:8	Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.
523	GEN 21:9	Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
524	GEN 21:10	sagde hun til Abraham: “Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!”
526	GEN 21:12	men Gud sagde til Abraham: “Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
550	GEN 22:2	Da sagde han: “Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!”
551	GEN 22:3	Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.
554	GEN 22:6	Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde, det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.
555	GEN 22:7	Da sagde Isak til sin Fader Abraham: “Fader!” Han svarede: “Ja. min Søn!” Da sagde han: “Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?”
557	GEN 22:9	Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til Rette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.
578	GEN 23:6	“Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din døde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din døde.”
580	GEN 23:8	og sagde til dem: “Hvis I samtykker i, at jeg jorder min døde og bringer hende bort fra mit Ansigt, så føj mig i at lægge et godt Ord ind for mig hos Efron, Zohars Søn,
596	GEN 24:4	men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!”
606	GEN 24:14	og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!”
613	GEN 24:21	Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;
641	GEN 24:49	Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!”
654	GEN 24:62	Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'er-lahaj-ro'i, og han boede i Sydlandet.
656	GEN 24:64	Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen
658	GEN 24:66	Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.
659	GEN 24:67	Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin Moder.
664	GEN 25:5	Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;
665	GEN 25:6	men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet.
668	GEN 25:9	Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule på Hetitten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,
670	GEN 25:11	Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede ved Be'er-lahaj-ro'i.
671	GEN 25:12	Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, fødte ham.
672	GEN 25:13	Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,
675	GEN 25:16	Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.
676	GEN 25:17	Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og samledes til sin Slægt.
678	GEN 25:19	Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.
679	GEN 25:20	Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan-Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru.
680	GEN 25:21	Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.
685	GEN 25:26	Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl*; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de fødtes. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Jakob.] }
687	GEN 25:28	Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest af Jakob.
694	GEN 26:1	Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.
699	GEN 26:6	Så blev Isak boende i Gerar.
701	GEN 26:8	Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru Rebekka.
702	GEN 26:9	Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: “Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster” Isak svarede: “Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld.”
705	GEN 26:12	Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HERREN velsignede ham,
709	GEN 26:16	og Abimelek sagde til Isak: “Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!”
710	GEN 26:17	Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.
711	GEN 26:18	Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.
712	GEN 26:19	Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;
713	GEN 26:20	men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: “Dette Vand tilhører os!” Derfor kaldte han Brønden Esek*, thi der stredes de med ham. { [*dvs. Strid.] }
718	GEN 26:25	Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HERRENS Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.
719	GEN 26:26	Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.
720	GEN 26:27	Isak sagde til dem: “Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?”
724	GEN 26:31	Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.
725	GEN 26:32	Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: “Vi har fundet Vand!”
728	GEN 26:35	Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.
729	GEN 27:1	Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: “Min Søn!” Han svarede: “Her er jeg!”
733	GEN 27:5	Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,
748	GEN 27:20	Men Isak sagde til sin Søn: “Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?” Han svarede: “Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!”
749	GEN 27:21	Men Isak sagde til Jakob: “Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!”
750	GEN 27:22	Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: “Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!”
754	GEN 27:26	Derpå sagde hans Fader Isak til ham: “Kom hen til mig og kys mig, min Søn!”
758	GEN 27:30	Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;
760	GEN 27:32	Så sagde hans Fader Isak: “Hvem er du?” Og han svarede: “Jeg er Esau, din førstefødte!”