33	GEN 2:2	På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;
42	GEN 2:11	Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld
70	GEN 3:14	Da sagde Gud HERREN til Slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
156	GEN 6:18	Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:
157	GEN 6:19	og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,
158	GEN 6:20	af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.
162	GEN 7:2	Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr ét Par, Han og Hun,
163	GEN 7:3	ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig på hele Jorden.
169	GEN 7:9	gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde pålagt Noa.
175	GEN 7:15	af alt Kød, som har Livsånde, gik Par for Par ind i Arken til Noa;
188	GEN 8:4	På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,
198	GEN 8:14	På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.
215	GEN 9:9	“Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder
217	GEN 9:11	jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!”
218	GEN 9:12	Fremdeles sagde Gud: “Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:
219	GEN 9:13	Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!
221	GEN 9:15	vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.
222	GEN 9:16	Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden.”
223	GEN 9:17	Og Gud sagde til Noa: “Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!”
233	GEN 9:27	Gud skaffe Jafet Plads*, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans** Træl!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Jafet.] / [**eller: deres] }
241	GEN 10:6	Kams Sønner: Kusj*, Mizrajim*, Put og Kana'an. { [*dvs. Ætiopien.] / [**dvs. Ægypten.] }
249	GEN 10:14	Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne.
260	GEN 10:25	Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg*, thi på hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan. { [*betyder Spittelse.] }
283	GEN 11:16	Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
284	GEN 11:17	og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.
285	GEN 11:18	Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
286	GEN 11:19	og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.
308	GEN 12:9	Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.
316	GEN 12:17	Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.
326	GEN 13:7	Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana'anæerne og Perizzitterne boede i Landet.
343	GEN 14:6	og Horitterne i Se'irs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens Rand;
350	GEN 14:13	Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.
355	GEN 14:18	Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst*, bragte Brød og Vin { [*på hebr. El eljon.] }
356	GEN 14:19	og velsignede ham med de Ord: “Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,
379	GEN 15:18	På den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: “Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,
381	GEN 15:20	Hetitterne, Perizzitterne, Refaitterne,
400	GEN 17:2	så vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!”
402	GEN 17:4	“Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;
405	GEN 17:7	Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;
407	GEN 17:9	Derpå sagde Gud til Abraham: “Men du på din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;
408	GEN 17:10	og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.
409	GEN 17:11	I skal omskæres på eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;
411	GEN 17:13	omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt på eders Legeme skal være en evig Pagt!
412	GEN 17:14	Men de uomskårne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres på Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!”
417	GEN 17:19	Men Gud sagde: “Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak*; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham! { [*dvs. han ler (V. 17.)] }
419	GEN 17:21	Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid.”
459	GEN 19:1	De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da han fik Øje på dem, stod han op og gik dem i Møde, bøjede sig til Jorden
464	GEN 19:6	Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.
469	GEN 19:11	men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, både store og små, så de forgæves søgte at finde Porten.
497	GEN 20:1	Der På brød Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellem Kadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar.
503	GEN 20:7	Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, så han kan gå i Forbøn for dig, og du kan blive i Live; men sender du hende ikke tilbage, så vid, at du og alle dine er dødsens!”
530	GEN 21:16	og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: “Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!” Og således sad hun, medens Drengen græd højt.
535	GEN 21:21	Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
536	GEN 21:22	Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: “Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
541	GEN 21:27	Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.
546	GEN 21:32	og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
549	GEN 22:1	Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: “Abraham!” Han svarede: “Se, her er jeg!”
565	GEN 22:17	så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;
570	GEN 22:22	Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;
582	GEN 23:10	Men Efron sad blandt Hetitterne; og Hetitten Efron svarede Abraham i Hetitternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port:
585	GEN 23:13	og sagde til Efron i deres Påhør: “Om du blot - gid du dog vilde høre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog af mig, så jeg kan jorde min døde der.”
588	GEN 23:16	Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde nævnet i Hetitternes Påhør, 400 Sekel Sølv i gangbar Mønt.
590	GEN 23:18	over i Abrahams Eje i Hetitternes Nærværelse, så mange som gik ind gennem hans Bys Port.
597	GEN 24:5	Da sagde Trællen: “Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?”
600	GEN 24:8	men hvis Pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra Eden til mig; men i intet Tilfælde må du bringe min Søn tilbage dertil!”
606	GEN 24:14	og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!”
615	GEN 24:23	og han sagde til hende: “Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?”
617	GEN 24:25	og videre sagde hun: “Der er rigeligt både af Strå og Foder hos os og Plads til at overnatte!”
620	GEN 24:28	Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.
623	GEN 24:31	og han sagde: “Kom, du HERRENS velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne.”
631	GEN 24:39	Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følge med mig?
635	GEN 24:43	Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!
647	GEN 24:55	Men Rebekkas Broder og Moder svarede: “Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du drage bort!”
649	GEN 24:57	De svarede; “Lad os kalde på. Pigen og spørge hende selv!”
652	GEN 24:60	og de velsignede Rebekka og sagde: “Måtte du, vor Søster, blive til ti Tusind Tusinder, og måtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!”
653	GEN 24:61	Så brød Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig på Kamelerne og fulgte med Manden; og Trællen tog Rebekka og drog bort.
679	GEN 25:20	Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan-Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru.
715	GEN 26:22	Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot*, idet han sagde: “Nu har HERREN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet!” { [*dvs. rummelige Pladser.] }
719	GEN 26:26	Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.
721	GEN 26:28	Men de svarede: “Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,
731	GEN 27:3	tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt;
776	GEN 28:2	Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!
779	GEN 28:5	Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.
780	GEN 28:6	Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre,
781	GEN 28:7	og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram.
785	GEN 28:11	På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der, da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet og brugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der.
791	GEN 28:17	Og han blev angst og sagde: “Hvor forfærdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!”
799	GEN 29:3	som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.
866	GEN 30:35	Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,
868	GEN 30:37	Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;
871	GEN 30:40	Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.
874	GEN 30:43	På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.
889	GEN 31:15	Har han ikke regnet os for fremmede Kvinder, siden han solgte os og selv brugte de Penge, han fik for os?
892	GEN 31:18	og tog alt sit Kvæg med sig, og al den Ejendom, han havde samlet sig, det Kvæg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin Fader Isak i Kana'ans, Land.
906	GEN 31:32	Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv! Gennemsøg i vore Frænders Påsyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit er!” Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde stjålet den.