4 | GEN 1:4 | Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket, |
9 | GEN 1:9 | Derpå sagde Gud: “Vandet under Himmelen samle sig på ét Sted, så det faste Land kommer til Syne!” Og således skete det; |
10 | GEN 1:10 | og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt. |
16 | GEN 1:16 | Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne; |
27 | GEN 1:27 | Og Gud skabte Mennesket* i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem; { [*se til 1 Mos. 2, 15. Visd. 2, 23. Sir. 17, 3. Matt. 19, 4. Mark. 10, 6. 1 Kor. 11, 7. Ef. 4, 24. Kol. 3, 10. 1 Tim. 2, 13. Jak. 3, 9.] } |
32 | GEN 2:1 | Således fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hær. |
35 | GEN 2:4 | Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN* gjorde Jord og Himmel - { [*gengivelse af Jahve, Navnet på Israels Gud; Gud hedder på hebr. Elohim.] } |
40 | GEN 2:9 | Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt. |
43 | GEN 2:12 | og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten. |
52 | GEN 2:21 | Så lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted; |
57 | GEN 3:1 | Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: “Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?” |
60 | GEN 3:4 | Da sagde Slangen til Kvinden: “I skal ingenlunde dø; |
68 | GEN 3:12 | Adam svarede: “Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg.” |
69 | GEN 3:13 | Da sagde Gud HERREN til Kvinde: “Hvad har du gjort!” Kvinden svarede: “Slangen forførte mig, og så spiste jeg.” |
70 | GEN 3:14 | Da sagde Gud HERREN til Slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage! |
71 | GEN 3:15 | Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!” |
72 | GEN 3:16 | Til Kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!” |
73 | GEN 3:17 | Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage; |
75 | GEN 3:19 | i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!” |
77 | GEN 3:21 | Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortler til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed. |
78 | GEN 3:22 | Men Gud HERREN sagde: “Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!” |
79 | GEN 3:23 | Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af; |
81 | GEN 4:1 | Adam kendte sin Hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: “Jeg har fået* en Søn med HERRENS Hjælp!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Kain.] } |
87 | GEN 4:7 | Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!” |
93 | GEN 4:13 | Men Kain sagde til HERREN: “Min Straf er ikke til at bære; |
96 | GEN 4:16 | Så drog Kain bort fra HERRENS Åsyn og slog sig ned i Landet Nod* østen for Eden. { [*betyder omflakken, hjemløshed.] } |
97 | GEN 4:17 | Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok. Han grundede en By og gav den sin; Søn Hanoks Navn. |
98 | GEN 4:18 | Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek. |
100 | GEN 4:20 | Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg; |
101 | GEN 4:21 | hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte. |
102 | GEN 4:22 | Også Zilla fik en Søn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Søster var Na'ama. |
103 | GEN 4:23 | Og Lemek sagde til sine Hustruer: “Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme! |
105 | GEN 4:25 | Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; “thi,” sagde hun, “Gud har sat* mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Set.] } |
106 | GEN 4:26 | Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde HERRENS Navn. |
107 | GEN 5:1 | Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede; |
109 | GEN 5:3 | Da Adam havde levet i 130 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set; |
110 | GEN 5:4 | og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; |
112 | GEN 5:6 | Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj; |
113 | GEN 5:7 | og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 År og avlede Sønner og Døtre; |
114 | GEN 5:8 | således blev Sets fulde Levetid 912 År, og derpå døde han. |
116 | GEN 5:10 | og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 År og avlede Sønner og Døtre; |
119 | GEN 5:13 | og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 År og avlede Sønner og Døtre; |
122 | GEN 5:16 | og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 År og avlede Sønner. og Døtre; |
125 | GEN 5:19 | og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; |
128 | GEN 5:22 | og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem, levede han 300 År og avlede Sønner og Døtre; |
132 | GEN 5:26 | og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År og avlede Sønner og Døtre; |
134 | GEN 5:28 | Da Lemek havde levet 182 År, avlede han en Søn, |
136 | GEN 5:30 | Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avlede Sønner og Døtre; |
138 | GEN 5:32 | Da Noa var 500 År gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet. |
140 | GEN 6:2 | fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer. |
146 | GEN 6:8 | Men Noa fandt Nåde for HERRENS Øjne. |
147 | GEN 6:9 | Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. |
148 | GEN 6:10 | Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet. |
151 | GEN 6:13 | Da sagde Gud til Noa: “Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden. |
154 | GEN 6:16 | du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end én Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk. |
155 | GEN 6:17 | Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå. |
156 | GEN 6:18 | Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner: |
157 | GEN 6:19 | og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være, |
159 | GEN 6:21 | Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde.” |
161 | GEN 7:1 | Derpå sagde HERREN til Noa: “Gå ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt. |
167 | GEN 7:7 | Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande. |
171 | GEN 7:11 | i Noas 600de Leveår på den syttende Dag i den anden Måned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser åbnedes, |
173 | GEN 7:13 | Selv samme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner |
183 | GEN 7:23 | Således udslettedes alle Væsener, der var på Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken. |
185 | GEN 8:1 | Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde; |
186 | GEN 8:2 | Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede, |
193 | GEN 8:9 | men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig. |
200 | GEN 8:16 | “Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner |
202 | GEN 8:18 | Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner; |
203 | GEN 8:19 | og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken. |
205 | GEN 8:21 | Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: “Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort! |
206 | GEN 8:22 | Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!” |
207 | GEN 9:1 | Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden! |