12	GEN 1:12	Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.
14	GEN 1:14	Derpå sagde Gud: “Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År
27	GEN 1:27	Og Gud skabte Mennesket* i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem; { [*se til 1 Mos. 2, 15. Visd. 2, 23. Sir. 17, 3. Matt. 19, 4. Mark. 10, 6. 1 Kor. 11, 7. Ef. 4, 24. Kol. 3, 10. 1 Tim. 2, 13. Jak. 3, 9.] }
29	GEN 1:29	Gud sagde fremdeles: “Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;
37	GEN 2:6	men en Tåge* vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade - { [*den græske overs. har: Kilde.] }
40	GEN 2:9	Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt.
45	GEN 2:14	Den tredje Flod hedder Hiddekel*; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat**. { [*Tigris] / [**Eufrat.] }
47	GEN 2:16	Men Gud HERREN bød Adam: “Af alle Træer i Haven har du Lov at spise,
48	GEN 2:17	kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!”
57	GEN 3:1	Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: “Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?”
58	GEN 3:2	Kvinden svarede: “Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer;
59	GEN 3:3	kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!”
62	GEN 3:6	Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
64	GEN 3:8	Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
67	GEN 3:11	Da sagde han: “Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?”
68	GEN 3:12	Adam svarede: “Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg.”
72	GEN 3:16	Til Kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!”
73	GEN 3:17	Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
74	GEN 3:18	Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde;
78	GEN 3:22	Men Gud HERREN sagde: “Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!”
80	GEN 3:24	og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.
83	GEN 4:3	Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens Frugt,
95	GEN 4:15	Da svarede HERREN: “Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes; syvfold!” Og HERREN satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel.
100	GEN 4:20	Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg;
102	GEN 4:22	Også Zilla fik en Søn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Søster var Na'ama.
106	GEN 4:26	Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde HERRENS Navn.
135	GEN 5:29	som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: “Han skal skaffe os Trøst* i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Noa.] }
142	GEN 6:4	I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage.
143	GEN 6:5	Men HERREN så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.
154	GEN 6:16	du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end én Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.
164	GEN 7:4	Thi om syv Dage vil jeg lade det regne på Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade.”
189	GEN 8:5	og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.
218	GEN 9:12	Fremdeles sagde Gud: “Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:
223	GEN 9:17	Og Gud sagde til Noa: “Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!”
227	GEN 9:21	Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
231	GEN 9:25	sagde han: “Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!”
232	GEN 9:26	Fremdeles sagde han: “Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans* Træl! { [*eller: deres.] }
233	GEN 9:27	Gud skaffe Jafet Plads*, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans** Træl!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Jafet.] / [**eller: deres] }
237	GEN 10:2	Jafets Sønner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tiras.
238	GEN 10:3	Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifat og Togarma.
239	GEN 10:4	Javans Sønner: Elisja, Tarsis. Kittæerne og Rodosboerne;
240	GEN 10:5	fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets Sønner i deres Lande, hver med sit Tungemål, efter deres Slægter og i deres Folkeslag.
255	GEN 10:20	Det var Kams Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.
260	GEN 10:25	Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg*, thi på hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan. { [*betyder Spittelse.] }
266	GEN 10:31	Det var Sems Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.
268	GEN 11:1	Hele Menneskeheden havde ét Tungemål og samme Sprog.
270	GEN 11:3	Da sagde de til hverandre: “Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!” De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
271	GEN 11:4	Derpå sagde de: “Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!”
272	GEN 11:5	Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
273	GEN 11:6	og han sagde: “Se, de er ét Folk og har alle ét Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
274	GEN 11:7	lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!”
276	GEN 11:9	Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede* HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Babel.] }
291	GEN 11:24	Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
292	GEN 11:25	og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.
293	GEN 11:26	Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
294	GEN 11:27	Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nakor og Haran. Haran avlede Lot.
295	GEN 11:28	Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
298	GEN 11:31	Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
299	GEN 11:32	Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
305	GEN 12:6	Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.
315	GEN 12:16	Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.
322	GEN 13:3	og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj,
324	GEN 13:5	Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Småkvæg, Hornkvæg og Telte.
331	GEN 13:12	idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma. -
334	GEN 13:15	thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid,
337	GEN 13:18	Så drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.
338	GEN 14:1	Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tid'al i Gojim.
344	GEN 14:7	så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Kadesj, og slog Amalekitterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon-Tamar.
346	GEN 14:9	med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.
351	GEN 14:14	Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;
352	GEN 14:15	der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.
357	GEN 14:20	og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!” Og Abram gav ham Tiende af alt.
359	GEN 14:22	Men Abram svarede Sodomas Konge: “Til HERREN, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,
360	GEN 14:23	at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!
362	GEN 15:1	Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn således: “Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive såre stor!”
370	GEN 15:9	Da sagde han til ham: “Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!”
383	GEN 16:1	Abrams Hustru Saraj fødte ham intet Barn. Men Saraj havde en Ægyptisk Trælkvinde ved Navn Hagar;
384	GEN 16:2	og Saraj sagde til Abram: “HERREN har jo nægtet mig Børn; gå derfor ind til min Trælkvinde, måske kan jeg få en Søn ved hende!” Og Abram adlød Saraj.
385	GEN 16:3	Så tog Abrams Hustru Saraj sin Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, efter at Abram havde boet ti År i Kana'ans Land, og gav sin Mand Abram hende til Hustru;
387	GEN 16:5	Da sagde Saraj til Abram: “Min Krænkelse komme over dig! Jeg lagde selv min Trælkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal føde, lader hun hånt om mig; HERREN være Dommer mellem mig og dig!”
388	GEN 16:6	Abram svarede Saraj: “Din Trælkvinde er i din Hånd, gør med hende, hvad du finder for godt!” Da plagede Saraj hende, så hun flygtede for hende.
390	GEN 16:8	og han sagde: “Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trælkvinde, og hvor går du hen?” Hun svarede: “Jeg flygter for min Herskerinde Saraj!”
410	GEN 17:12	otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, både de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;
419	GEN 17:21	Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid.”
426	GEN 18:1	Siden åbenbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad i Teltdøren på den hedeste Tid af Dagen.