1171	GEN 39:21	Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde Nåde hos Fængselets Overopsynsmand,
1208	GEN 41:12	Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;
1839	EXO 12:22	og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen.
2039	EXO 19:12	Og du skal rundt om spærre af for Folket og sige til dem: Vogt eder for at gå op på Bjerget, ja for blot at røre ved Yderkanten deraf; enhver, der rører ved Bjerget, er dødsens!
2799	LEV 4:3	Er det den salvede Præst*, der forsynder sig, så der pådrages Folket Skyld, skal han for den Synd, han har begået, bringe HERREN en lydefri ung Tyr som Syndoffer. { [*dvs. Ypperstepræsten.] }
3116	LEV 14:4	skal Præsten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist til den, der skal renses.
3118	LEV 14:6	Så skal han tage den levende Fugl, Cedertræet, det karmoisinrøde Garn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl i Blodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand,
3161	LEV 14:49	Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist.
3163	LEV 14:51	og han skal tage Cedertræet, Ysopkvisten, det karmoisinrøde Garn og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl og det rindende Vand og syv Gange foretage Bestænkning på Huset
3164	LEV 14:52	og således rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindende Vand, den levende Fugl, Cedertræet, Ysopkvisten og det karmoisinrøde Garn.
4296	NUM 19:6	Derefter skal Præsten tage Cedertræ, Ysop og karmoisinrødt Uld og kaste det på Bålet, hvor Kvien brænder.
4308	NUM 19:18	Derpå skal en Mand, der er ren, tage en Ysopstængel, dyppe den i Vandet og stænke det på Teltet og på alle de Ting og Mennesker, der har været deri, og på den, der har rørt ved Menneskeknoglerne, den ihjelslagne, den døde eller Graven.
4734	NUM 32:14	Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge HERRENS Vrede mod Israel!
4872	NUM 35:25	og Menigheden skal værne Manddraberen mod Blodhævneren, og Menigheden skal føre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med hellig Olie salvede Ypperstepræst dør.
4875	NUM 35:28	thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepræstens Død; først efter Ypperstepræstens Død kan Manddraberen vende tilbage til den Jord, han ejer.
4879	NUM 35:32	Heller ikke må I tage mod Sonebøde, således at den, der er tyet til sin Tilflugtsby, før Ypperstepræstens Død kan vende tilbage og bosætte sig i Landet.
5126	DEU 7:13	Han skal elske dig, velsigne dig og gøre dig mangfoldig, han skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord, dit Korn, din Most og din Olie, Tillægget af dine Okser og dine Fårs Yngel i det Land, han tilsvor dine Fædre at ville give dig!
5155	DEU 8:16	ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig!
5464	DEU 21:15	Når en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, både Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,
5465	DEU 21:16	så må Manden, når han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.
5528	DEU 24:1	Når en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem,
5617	DEU 28:4	Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, både Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!
5631	DEU 28:18	Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!
5664	DEU 28:51	det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af dine Okser eller Yngel af dit Småkvæg, indtil det har tilintetgjort dig;
5771	DEU 32:11	Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger.
5785	DEU 32:25	Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.
5820	DEU 33:8	Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,
5824	DEU 33:12	Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENS Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.
5836	DEU 33:24	Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
6380	JOS 20:6	han skal blive boende i denne By, indtil han har været stillet for Menighedens Domstol, eller den Mand, som på den Tid er Ypperstepræst, dør; derefter kan Manddraberen vende tilbage til sin By og sit Hjem, den By, han er flygtet fra.”
7268	1SA 2:26	Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest både hos HERREN og Mennesker.
7604	1SA 16:7	Men HERREN sagde til Samuel: “Se ikke på hans Ydre eller høje Vækst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som Mennesker ser, thi Mennesker ser på det, som er for Øjnene, men HERREN ser på Hjertet.”
7609	1SA 16:12	Så sendte han Bud efter ham. Han var rødmosset, en Yngling med smukke Øjne og skøn at se til. Da sagde HERREN: “Stå op, salv ham, thi ham er det!”
7630	1SA 17:10	Yderligere sagde Filisteren: “I Dag har jeg hånet Israels Slagrækker; kom med en Mand, så vi kan kæmpe sammen!”
7676	1SA 17:56	Da sagde Kongen: “Forhør dig om, hvis Søn denne Yngling er!”
7683	1SA 18:5	Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han Lykken med sig; derfor satte Saul ham over Krigerne, og han vandt Yndest hos alt Folket, endog hos Sauls Folk.
8726	1KI 1:6	Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: “Hvorfor bærer du dig således ad?” Han havde et såre smukt Ydre og var den ældste efter Absalom.
8849	1KI 4:2	Hans øverste Embedsmænd var følgende: Azarja, Zadoks Søn, var Ypperstepræst;
8905	1KI 6:6	Det nederste Rum var fem Alen bredt, det mellemste seks og det tredje syv, thi han byggede Fremspring i Templets Ydermur rundt om, for at man ikke skulde være nødt til at lade Bjælkerne gribe ind i Templets Mure.
9863	2KI 12:10	Og når de så, at der var mange Penge i Kisten, kom Kongens Skriver og Ypperstepræsten op og bandt Pengene, som fandtes i HERRENS Hus, sammen og talte dem.
10153	2KI 22:4	“Gå op til Ypperstepræsten Hilkija og lad ham tage de Penge frem, der er indkommet i HERRENS Hus, og som Dørvogterne har samlet ind hos Folket,
10157	2KI 22:8	Da sagde Ypperstepræsten Hilkija til Statsskriveren Sjafan: “Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!” Og Hilkija gav Sjafan Bogen, og han læste den.
10173	2KI 23:4	Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENS Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Kedron, og Asken lod han bringe til Betel.
10244	2KI 25:18	Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Andenpræsten Zefanja og de tre Dørvogtere;
11119	1CH 27:5	Den tredje Hærfører, ham i den tredje Måned, var Benaja, Ypperstepræsten Jojadas Søn; til hans Skifte hørte 24.000 Mand.
11592	2CH 19:11	I alle HERRENS Sager skal Ypperstepræsten Amarja være eders foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Søn, Fyrsten i Judas Hus; og Levitterne står eder til Tjeneste som Retsskrivere. Gå nu frimodigt til Værket, HERREN vil være med enhver, der gør sin Pligt.”
11688	2CH 24:6	Så lod Kongen Ypperstepræsten Jojada kalde og sagde til ham: “Hvorfor har du ikke holdt Øje med, at Levitterne i Juda og Jerusalem indsamler den Afgift, HERRENS Tjener Moses pålagde Israels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt?
11693	2CH 24:11	og hver Gang kisten af Levitterne blev bragt til de kongelige Tilsynsmænd, når de så, at der var mange Penge, kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Tilsynsmand og tømte Kisten; og så tog de og satte den på Plads igen. Således gjorde de Gang på Gang, og de samlede en Mængde Penge.
11757	2CH 26:20	og da Ypperstepræsten Azarja og alle Præsterne vendte sig imod ham, se, da var han spedalsk i Panden. Så førte de ham hastigt bort derfra, og selv fik han travlt med at komme ud, fordi HERREN havde ramt ham.
11856	2CH 30:24	thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1.000 Tyre og 7.000 Stykker Småkvæg, og Øversterne gav Forsamlingen 1.000 Tyre og 10.000 Stykker Småkvæg; og en Mængde Præster helligede sig.
11869	2CH 31:10	svarede Ypperstepræsten Azarja af Zadoks Hus: “Siden man begyndte at bringe Offerydelsen til HERRENS Hus, har vi spist os mætte og fået rigelig tilovers, thi HERREN har velsignet sit Folk, så at vi har fået al den Rigdom her tilovers!”
11872	2CH 31:13	og Jehiel, Azarja, Nahat, Asa'el Jerimot, Jozabad, Eliel, Jismakjahu, Mahat og Benaja var Opsynsmænd under Konanja og hans Broder Sjim'i efter den Ordning, som var truffet af Ezekias og Azarja, Øversten i Guds Hus*. { [*dvs. Ypperstepræsten. 1 Krøn. 9, 11.] }
11947	2CH 34:9	Da de kom til Ypperstepræsten Hilkija, afleverede de Pengene, der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Levitterne, der holdt Vagt ved Tærskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og det øvrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og Jerusalems Indbyggere;
11978	2CH 35:7	Josias gav frivilligt Almuen, alle dem, der var til Stede, en Ydelse af Småkvæg, Lam og Gedekid, alt sammen til Påskeofferdyr, 30.000 Stykker i Tal, og 3.000 Stykker Hornkvæg, alt af Kongens Ejendom;
11979	2CH 35:8	og hans Øverster gav frivilligt Folket, Præsterne og Levitterne en Ydelse; Hilkija, Zekarja og Jehiel, Guds Hus's Øverster, gav Præsterne til Påskeofferdyr 2.600 Stykker Småkvæg og 300 Stykker Hornkvæg.
12015	2CH 36:17	Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han i hans Hånd.
12183	EZR 7:5	en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Søn af Ypperstepræsten Aron -
12227	EZR 8:21	Så lod jeg der ved Floden Ahava udråbe en Faste til Ydmygelse for vor Guds Åsyn for hos ham at udvirke en lykkelig Rejse for os og vore Familier og Ejendele;
12333	NEH 3:1	Ypperstepræsten Eljasjib og hans Brødre Præsterne tog fat på at bygge Fåreporten; de forsynede den med Bjælkeværk og indsatte Portfløjene; derefter byggede de videre hen til Meatårnet og helligede det og igen videre hen til Hanan'eltårnet.
12352	NEH 3:20	Efter ham istandsatte Baruk, Zabbajs Søn, op ad Bjerget en Strækning fra Krogen til Indgangen til Ypperstepræsten El-jasjibs Hus.
12639	NEH 12:11	Jojada avlede Johanan, og Johanan avlede Jaddua*. { [*Vers 10-11: Ypperstepræsterne i Persertiden.] }
12703	NEH 13:28	En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var Horonitten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.
12706	NEH 13:31	og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!
12737	EST 2:9	Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og så hurtigt som muligt lod han Skønhedsplejen foretage på hende og gav hende den Kost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsete Piger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende og Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.
12743	EST 2:15	Da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, der var Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters Sted, skulde gå ind til Kongen, krævede hun ikke andet, end hvad Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, rådede til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som så hende.
12745	EST 2:17	Og Kongen fik Ester kærere end alle de andre Kvinder, og hun vandt hans Yndest og Gunst mere end alle de andre Jomfruer. Og han satte et kongeligt Diadem på hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasjtis Sted.
13131	JOB 11:19	du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
13340	JOB 20:10	Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
13573	JOB 30:12	Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig*; { [*Teksten er usikker.] }
14627	PSA 45:3	Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.
14629	PSA 45:5	Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din højre lære dig frygtelige Ting!
14637	PSA 45:13	Tyrus' Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.
14732	PSA 51:9	Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
15202	PSA 78:31	rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
15408	PSA 89:18	Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
15410	PSA 89:20	Du taled engang i et Syn til dine fromme: “Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
16529	PRO 3:4	Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.
16555	PRO 3:30	Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.
16652	PRO 7:7	og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
16707	PRO 8:35	Thi den, der finder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
16774	PRO 11:16	Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.* { [*til dels efter den græske Oversettelse.] }
16785	PRO 11:27	Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
16791	PRO 12:2	Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
16832	PRO 13:15	God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16877	PRO 14:35	En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
16910	PRO 15:33	HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
16923	PRO 16:13	Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
16925	PRO 16:15	I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
16950	PRO 17:7	Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
16983	PRO 18:12	Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
17001	PRO 19:6	Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
17086	PRO 22:1	Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
17089	PRO 22:4	Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
17096	PRO 22:11	HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.
17100	PRO 22:15	Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
17384	PRO 31:30	Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
17464	ECC 4:13	Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig råde.
17466	ECC 4:15	Jeg så alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;
17556	ECC 9:11	Og atter så jeg under Solen, at Hurtigløberen ikke er Herre over Løbet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Brødet, ej heller de kløgtige over Rigdom, ej heller de kloge over Yndest, men alle er de bundet af Tid og Tilfælde.
17575	ECC 10:12	Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;