39 | GEN 2:8 | Derpå plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod Øst, og der satte han Mennesket, som han havde dannet; |
61 | GEN 3:5 | men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!” |
62 | GEN 3:6 | Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste. |
63 | GEN 3:7 | Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig. |
140 | GEN 6:2 | fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer. |
146 | GEN 6:8 | Men Noa fandt Nåde for HERRENS Øjne. |
149 | GEN 6:11 | Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret; |
161 | GEN 7:1 | Derpå sagde HERREN til Noa: “Gå ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt. |
244 | GEN 10:9 | Han var en vældig Jæger for HERRENS Øjne; derfor siger man: “En vældig Jæger for HERRENS Øjne som Nimrod.” |
265 | GEN 10:30 | og deres Bosteder strækker sig fra Mesja i Retning af Sefar, Østens Bjerge. |
307 | GEN 12:8 | Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HERREN et Alter der og påkaldte HERRENS Navn. |
333 | GEN 13:14 | Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: “Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest; |
343 | GEN 14:6 | og Horitterne i Se'irs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens Rand; |
389 | GEN 16:7 | Men HERRENS Engel fandt hende ved Vandkilden i Ørkenen, ved Kilden på Vejen til Sjur; |
427 | GEN 18:2 | Da han så op, fik han Øje på tre Mænd, der stod foran ham. Så snart han fik Øje på dem, løb han dem i Møde fra Teltdøren, bøjede sig til Jorden |
428 | GEN 18:3 | og sagde: “Herre, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så gå ikke din Træl forbi! |
459 | GEN 19:1 | De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da han fik Øje på dem, stod han op og gik dem i Møde, bøjede sig til Jorden |
477 | GEN 19:19 | Din Træl har jo fundet Nåde for dine Øjne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke nå op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig så jeg mister Livet. |
487 | GEN 19:29 | Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og førte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i. |
528 | GEN 21:14 | Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken, |
533 | GEN 21:19 | Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke. |
534 | GEN 21:20 | Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte. |
535 | GEN 21:21 | Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten. |
552 | GEN 22:4 | Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte. |
561 | GEN 22:13 | Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Vædderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted. |
654 | GEN 24:62 | Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'er-lahaj-ro'i, og han boede i Sydlandet. |
655 | GEN 24:63 | Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede, så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig. |
656 | GEN 24:64 | Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen |
665 | GEN 25:6 | men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet. |
677 | GEN 25:18 | De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned. |
686 | GEN 25:27 | Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt. |
788 | GEN 28:14 | dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes; |
797 | GEN 29:1 | Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land. |
798 | GEN 29:2 | Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten, |
813 | GEN 29:17 | Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud, |
858 | GEN 30:27 | Men Laban svarede: “Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld.” |
914 | GEN 31:40 | om Dagen fortærede Heden mig, om Natten Kulden, og mine Øjne kendte ikke til Søvn. |
933 | GEN 32:5 | jeg har samlet mig Okser, Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!” |
962 | GEN 33:1 | Da Jakob så op, fik han Øje på Esau, der kom fulgt af 400 Mand. Så delte han Børnene mellem Lea, Rakel og de to Trælkvinder, |
966 | GEN 33:5 | og da han så op og fik Øje på Kvinderne og Børnene, sagde han: “Hvem er det, du har der?” Han svarede: “Det er de Børn, Gud nådig har givet din Træl.” |
969 | GEN 33:8 | Nu spurgte han: “Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg traf på?” Han svarede: “Finde Nåde for min Herres Øjne!” |
971 | GEN 33:10 | Da svarede Jakob: “Nej, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så tag imod min Gave! Da jeg så dit Åsyn, var det jo som Guds Åsyn, og du har taget venligt imod mig! |
976 | GEN 33:15 | Da sagde Esau: “Så vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folk ledsage dig!” Men han svarede: “Hvorfor dog det måtte jeg blot finde Nåde for min Herres Øjne!” |
992 | GEN 34:11 | Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: “Måtte jeg finde Nåde for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give; |
1016 | GEN 35:4 | De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem. |
1034 | GEN 35:22 | Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal; |
1065 | GEN 36:24 | Følgende var Zibons Sønner: Ajja og Ana. Det var denne Ana, som fandt de varme Kilder i Ørkenen, da han vogtede sin Fader Zibons Æsler. |
1109 | GEN 37:25 | Derpå satte de sig til at holde Måltid. Og da de så op, fik de Øje på en Karavane af Ismaelitter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var på Vej til Ægypten med. |
1120 | GEN 37:36 | Men Midjanitterne solgte ham I Ægypten til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste. |
1151 | GEN 39:1 | Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af Ismaelitterne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste, en Ægypter. |
1154 | GEN 39:4 | Således fandt Josef Nåde for hans Øjne og kom til at gå ham til Hånde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede, i hans Hånd; |
1155 | GEN 39:5 | og fra det Øjeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han ejede, velsignede HERREN Ægypterens Hus for Josefs Skyld, og HERRENS Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både inde og ude; |
1157 | GEN 39:7 | Nu hændte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne på Josef og sagde: “Kom og lig hos mig!” |
1176 | GEN 40:3 | og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, i samme Fængsel, hvor Josef sad fængslet; |
1177 | GEN 40:4 | og Livvagtens Øverste gav dem Josef til Opvartning, og han gik dem til Hånde. Da de nu havde været i Forvaring en Tid lang, |
1206 | GEN 41:10 | Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren, |
1208 | GEN 41:12 | Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde; |
1277 | GEN 42:24 | og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres Øjne. |
1280 | GEN 42:27 | Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken; |
1319 | GEN 43:28 | Da han så fik Øje på sin kødelige Broder Benjamin, sagde han: “Er det så eders yngste Broder, som I talte til mig om?” Og han sagde: “Gud være dig nådig, min Søn!” |
1343 | GEN 44:18 | Da trådte Juda hen til ham og sagde: “Hør mig, min Herre, lad din Træl tale et Ord for min Herres Øren og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao! |
1346 | GEN 44:21 | Så sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne Øjne! |
1371 | GEN 45:12 | Nu ser I, også min Broder Benjamin, med egne Øjne, at det er mig, der taler til eder; |
1391 | GEN 46:4 | jeg vil selv drage med dig til Ægypten, og jeg vil også føre dig tilbage, og Josef skal lukke dine Øjne!” |
1436 | GEN 47:15 | Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: “Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!” |
1440 | GEN 47:19 | lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, og giv os derfor Såsæd, så vi kan blive i Live og slippe for Døden, og vor Jord undgå at lægges øde!” |
1450 | GEN 47:29 | Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn Josef til sig og sagde til ham: “Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så læg din Hånd under min Lænd og lov mig at vise mig den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten. |
1462 | GEN 48:10 | Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, så at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem. |
1486 | GEN 49:12 | med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk! |
1560 | EXO 2:5 | Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik hendes Jomfruer ved Flodens Bred. Så fik hun Øje på Kisten mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den. |
1581 | EXO 3:1 | Moses vogtede nu Småkvæget for sin Svigerfader Jetro, Præsten i Midjan, og drev engang Småkvæget hen hinsides Ørkenen og kom til Guds Bjerg Horeb. |
1598 | EXO 3:18 | De vil høre på dig, og du skal sammen med Israels Ældste gå til Ægypterkongen, og I skal sige til ham: HERREN, Hebræernes Gud, har mødt os, tillad os derfor at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud! |
1629 | EXO 4:27 | Derpå sagde HERREN til Aron: “Gå Moses i Møde i Ørkenen!” Og han gik ud og traf ham ved Guds Bjerg og kyssede ham. |
1634 | EXO 5:1 | Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: “Så siger HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Højtid for mig i Ørkenen!” |
1636 | EXO 5:3 | De svarede: “Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!” |
1702 | EXO 7:16 | og sig til ham: HERREN, Hebræernes Gud, sendte mig til dig med det Bud: Lad mit Folk rejse, at det kan dyrke mig i Ørkenen! Men hidtil har du ikke adlydt. |
1706 | EXO 7:20 | Og Moses og Aron gjorde, som HERREN bød; Moses løftede Staven og slog Vandet i Nilen for Øjnene af Farao og hans Tjenere, og alt Vandet i Nilen forvandledes til Blod; |
1741 | EXO 8:26 | Men Moses sagde: “Det går ikke an at gøre således, thi til HERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er Ægypterne en Vederstyggelighed; og når vi for Øjnene af Ægypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os? |
1742 | EXO 8:27 | Lad os drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud, således som han har pålagt os!” |
1743 | EXO 8:28 | Farao sagde: “Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERREN eders Gud i Ørkenen; kun må I ikke rejse for langt bort; men gå i Forbøn for mig!” |
1791 | EXO 10:13 | Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HERREN lod en Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den påfølgende Nat; og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig. |
1806 | EXO 10:28 | Og Farao sagde til ham: “Gå bort fra mig og vogt dig for at komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du dødsens!” |
1807 | EXO 10:29 | Da sagde Moses: “Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!” |
1840 | EXO 12:23 | Thi HERREN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder. |
1886 | EXO 13:18 | Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det røde Hav. Israelitterne drog nu væbnede ud af Ægypten. |
1888 | EXO 13:20 | De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af Ørkenen. |
1893 | EXO 14:3 | Farao vil da tænke om Israelitterne, at de er faret vild i Landet, og at Ørkenen har sluttet dem inde; |
1900 | EXO 14:10 | Da nu Farao nærmede sig, så Israelitterne op og fik Øje på Ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da råbte Israelitterne til HERREN; |
1901 | EXO 14:11 | og de sagde til Moses: “Er det, fordi der ingen Grave var i Ægypten, at du har fået os ud for at dø i Ørkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten? |
1902 | EXO 14:12 | Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: Lad os i Fred, og lad os blive ved at trælle for Ægypterne! Thi det er bedre for os at trælle for Ægypterne end at dø i Ørkenen.” |
1911 | EXO 14:21 | Moses rakte da sin Hånd ud over Havet, og HERREN drev Havet bort med en stærk Østenstorm, der blæste hele Natten, og han gjorde Havet til tørt Land. Og Vandet delte sig. |
1943 | EXO 15:22 | Derpå lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog ud i Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at finde Vand. |
1947 | EXO 15:26 | Og han sagde: “Hvis du vil høre på HERREN din Guds Røst og gøre, hvad der er ret i hans Øjne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne, men jeg HERREN er din Læge!” |
1949 | EXO 16:1 | Så brød de op fra Elim, og hele Israelitternes Menighed kom til Sins Ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende Dag i den anden Måned efter deres Udvandring af Ægypten. |
1950 | EXO 16:2 | Men hele Israelitternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i Ørkenen, |
1951 | EXO 16:3 | og Israelitterne sagde til dem: “Var vi dog blot døde for HERRENS Hånd i Ægypten, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise os mætte i Brød! Thi I har ført os ud i denne Ørken for at lade hele denne Forsamling dø af Sult.” |
1958 | EXO 16:10 | Og da Aron sagde det til hele Israelitternes Menighed, vendte de sig mod Ørkenen, og se, HERRENS Herlighed viste sig i Skyen. |