68	GEN 3:12	Adam svarede: “Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg.”
78	GEN 3:22	Men Gud HERREN sagde: “Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!”
215	GEN 9:9	“Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder
270	GEN 11:3	Da sagde de til hverandre: “Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!” De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
271	GEN 11:4	Derpå sagde de: “Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!”
273	GEN 11:6	og han sagde: “Se, de er ét Folk og har alle ét Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
369	GEN 15:8	Men han svarede: “Herre, HERRE, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?”
393	GEN 16:11	Og HERRENS Engel sagde til hende: “Se, du er frugtsommelig, og du skal føde en Søn, som du skal kalde Ismael*, thi HERREN har hørt, hvad du har lidt; { [*dvs. Gud hører.] }
417	GEN 17:19	Men Gud sagde: “Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak*; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham! { [*dvs. han ler (V. 17.)] }
428	GEN 18:3	og sagde: “Herre, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så gå ikke din Træl forbi!
430	GEN 18:5	Så vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har ført eder forbi eders Træl!” De svarede: “Gør, som du siger!”
440	GEN 18:15	Men Sara nægtede og sagde: “Jeg lo ikke!” Thi hun frygtede. Men han sagde: “Jo, du lo!”
452	GEN 18:27	Men Abraham tog igen til Orde: “Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!
456	GEN 18:31	Men han sagde: “Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre: Måske findes de tyve i den!” Han svarede: “For de tyves Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.”
460	GEN 19:2	og sagde: “Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!” Men de sagde: “Nej, vi vil overnatte på Gaden.”
499	GEN 20:3	Men Gud kom til Abimelek i en Drøm om Natten og sagde til ham: “Se, du skal dø for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun er en anden Mands Hustru!”
500	GEN 20:4	Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nær; og han sagde: “Herre, vil du virkelig slå retfærdige Folk ihjel?
507	GEN 20:11	Abraham svarede: “Jo, jeg tænkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygt på dette Sted, så de vil slå mig ihjel for min Hustrus Skyld.
511	GEN 20:15	og Abimelek sagde til ham: “Se, mit Land ligger åbent for dig; slå dig ned, hvor du lyster!”
544	GEN 21:30	svarede han: “Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd.”
549	GEN 22:1	Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: “Abraham!” Han svarede: “Se, her er jeg!”
559	GEN 22:11	Da råbte HERRENS Engel til ham fra Himmelen: “Abraham, Abraham!” Han svarede: “Se, her er jeg!”
610	GEN 24:18	Hun svarede: “Drik, Herre!” og løftede straks Krukken ned på sin Hånd og lod ham drikke;
623	GEN 24:31	og han sagde: “Kom, du HERRENS velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne.”
702	GEN 26:9	Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: “Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster” Isak svarede: “Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld.”
730	GEN 27:2	Da sagde han: “Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer;
734	GEN 27:6	sagde hun til sin yngste Søn Jakob; “Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau:
739	GEN 27:11	Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: “Se, min Broder Esau er håret, jeg derimod glat;
748	GEN 27:20	Men Isak sagde til sin Søn: “Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?” Han svarede: “Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!”
752	GEN 27:24	Og han sagde: “Du er altså virkelig min Søn Esau?” Han svarede: “Ja, jeg er!”
755	GEN 27:27	Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: “Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
765	GEN 27:37	Men Isak svarede: “Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?”
767	GEN 27:39	Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: “Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde ovenfra;
790	GEN 28:16	Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: “Sandelig, HERREN er på dette Sted, og jeg vidste det ikke!”
801	GEN 29:5	Da spurgte han dem: “Kender I Laban, Nakors Søn?” De svarede: “Ja, ham kender vi godt.”
802	GEN 29:6	Han spurgte da: “Går det ham vel?” De svarede: “Ja, det går ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!”
810	GEN 29:14	og Laban sagde: “Ja, du er mit Kød og Blod!” Han blev nu hos ham en Måneds tid.
859	GEN 30:28	Og han sagde: “Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!”
865	GEN 30:34	Laban svarede: “Vel, lad det blive, som du siger!”
971	GEN 33:10	Da svarede Jakob: “Nej, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så tag imod min Gave! Da jeg så dit Åsyn, var det jo som Guds Åsyn, og du har taget venligt imod mig!
1103	GEN 37:19	og sagde til hverandre: “Se, der kommer den Drømmemester!
1119	GEN 37:35	Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: “Nej, i min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!” Og hans Fader begræd ham.
1137	GEN 38:17	Han svarede: “Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!” Da sagde hun: “Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!”
1158	GEN 39:8	Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: “Se, min Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min Hånd;
1263	GEN 42:10	De svarede: “Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!
1266	GEN 42:13	De svarede: “Vi, dine Trælle. var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og én er ikke mere!”
1274	GEN 42:21	Da sagde de til hverandre: “Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vånde!”
1283	GEN 42:30	“Manden, der er Landets Herre, talte os hårdt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
1335	GEN 44:10	Han svarede: “Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bægeret findes hos, skal være min Træl, men I andre skal være sagesløse!”
1389	GEN 46:2	Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: “Jakob, Jakob!” Og han svarede: “Se, her er jeg!”
1470	GEN 48:18	og Josef sagde til sin Fader: “Nej, ikke således, Fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre Hånd på hans Hoved!”
1525	GEN 50:18	Siden kom hans Brødre selv og faldt ham til Fode og sagde: “Se, vi vil være dine Trælle!”
1542	EXO 1:9	og han sagde til sit Folk: “Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.
1563	EXO 2:8	Faraos Datter svarede hende: “Ja, gør det!” Så gik Pigen hen og hentede Barnets Moder.
1584	EXO 3:4	Men da HERREN så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra Tornebusken: “Moses, Moses!” Og han svarede: “Se, her er jeg!”
1592	EXO 3:12	Han svarede: “Jo, jeg vil være med dig! Og dette skal være dig Tegnet på, at det er mig, der har sendt dig: Når du har ført Folket ud af Ægypten, skal I dyrke Gud på dette Bjerg!”
1612	EXO 4:10	Men Moses sagde til HERREN: “Ak, Herre, jeg er ingen veltalende Mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din Tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig.”
1615	EXO 4:13	Men han sagde: “Ak, Herre, send dog enhver anden end mig!”
1655	EXO 5:22	Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: “Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?
1686	EXO 6:30	Men Moses sagde for HERRENS Åsyn: “Se, jeg er uomskåren på Læberne, hvorledes skulde da Farao ville høre på mig?”
1687	EXO 7:1	Da sagde HERREN til Moses: “Se, jeg gør dig til Gud for Farao, men din Broder Aron skal være din Profet.
1952	EXO 16:4	Da sagde HERREN til Moses: “Se, jeg vil lade Brød regne ned fra Himmelen til eder, og Folket skal gå ud og hver Dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min Lov eller ej.
2006	EXO 18:6	og han lod Moses melde: “Jetro, din Svigerfader, kommer til dig med din Hustru og hendes to Sønner!”
2015	EXO 18:15	Moses svarede sin Svigerfader: “Jo, Folket kommer til mig for at rådspørge Gud;
2035	EXO 19:8	Og hele Folket svarede, alle som én: “Alt, hvad HERREN har sagt, vil vi gøre!” Da bragte Moses HERREN Folkets Svar.
2036	EXO 19:9	Derpå sagde HERREN til Moses: “Se, jeg vil komme til dig i en tæt Sky, for at Folket kan høre, at jeg taler med dig, og for stedse tro også på dig!” Og Moses kundgjorde HERREN Folkets Svar.
2186	EXO 24:8	Derpå tog Moses Blodet og sprængte det på Folket, idet han sagde: “Se, dette er Pagtens Blod, den Pagt, HERREN har sluttet med eder på Grundlag af alle disse Ord.”
2443	EXO 32:4	Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: “Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!”
2470	EXO 32:31	Derpå gik Moses atter til HERREN og sagde: “Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.
2472	EXO 32:33	HERREN svarede Moses: “Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!
2486	EXO 33:12	Moses sagde til HERREN: “Se, du siger til mig: Før dette Folk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet Nåde for mine Øjne!
2495	EXO 33:21	Og HERREN sagde: “Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på Klippen der!
2503	EXO 34:6	Og HERREN gik forbi ham og råbte: “HERREN, HERREN, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed,
2507	EXO 34:10	Han sagde: “Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogetsteds på Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se HERRENS Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.
2997	LEV 10:19	Men Aron svarede Moses: “Se, de* har i Dag frembåret deres Syndoffer og Brændoffer for HERRENS Åsyn, og en sådan Tilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spist Syndofferkød, vilde HERREN da have billiget det?” { [*dvs. Arons Sønner.] }
3098	LEV 13:45	Den, der er spedalsk, den, som lider af Sygdommen, skal gå med sønderrevne Klæder, hans Hår skal vokse frit, han skal tilhylle sit Skæg, og: “uren, uren!” skal han råbe.
3815	NUM 5:22	Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde, så din Bug svulmer op og din Lænd visner!” Og kvinden skal sige: “Amen, Amen!”
3974	NUM 9:8	Moses svarede dem: “Vent, til jeg får at høre, hvad HERREN påbyder angående eder!”
4066	NUM 12:6	Da sagde han: “Hør, hvad jeg siger: Når der ellers er en Profet iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller taler med ham i Drømme.
4071	NUM 12:11	Da sagde Aron til Moses: “Ak, Herre, lad os dog ikke undgælde for den Synd, vi i Dårskab begik!
4073	NUM 12:13	Moses råbte da til HERREN og sagde: “Ak, gør hende dog rask igen!”
4108	NUM 13:32	Og de talte nedsættende til Israelitterne om Landet, som de havde undersøgt, og sagde: “Landet, som vi har rejst igennem og undersøgt, er et Land, der fortærer sine Indbyggere, og alle de Folk, vi så der, var kæmpestore.
4116	NUM 14:7	og sagde til hele Israelitternes Menighed: “Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et såre, såre godt Land.
4149	NUM 14:40	og tidligt næste Morgen drog de op mod det øverste af Bjerglandet og sagde: “Se, vi er rede til at drage op til det Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet.”
4242	NUM 17:12	Men Israelitterne sagde til Moses: “Se, vi omkommer, det er ude med os, det er ude med os alle sammen!
4381	NUM 22:5	Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammonitternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: “Se, et Folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet Landet og slået sig ned lige over for mig.
4414	NUM 22:38	Bileam sagde til Balak: “Se, nu er jeg kommet til dig; men mon det står i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig i Munden, må jeg tale!”
4444	NUM 23:27	Da sagde Balak til Bileam: “Kom, jeg vil tage dig med til et andet Sted, måske det vil behage Gud, at du forbander mig det fra det Sted.”
4483	NUM 25:11	“Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israelitterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israelitterne i min Nidkærhed.
4723	NUM 32:3	“Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, El'ale, Sebam, Nebo og Beon,
4971	DEU 2:31	Derpå sagde HERREN til mig: “Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!”
5001	DEU 3:24	“Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og din stærke Hånd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og på Jorden, der kan gøre sådanne Gerninger og Storværker som du?
5012	DEU 4:6	hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders Kløgt i de andre Folks Øjne. Når de hører om alle disse Anordninger, skal de sige: “Sandelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!”
5079	DEU 5:24	og sagde: “Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
5185	DEU 9:26	og jeg bad til HERREN og sagde: “Herre, HERRE, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd!
5432	DEU 20:3	og han skal sige til dem: “Hør, Israel! I rykker i Dag ud til Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte være forsagt, frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem!
5869	JOS 1:16	Da svarede de Josua: “Alt, hvad du har pålagt os, vil vi gøre, og vi vil gå overalt, hvor du sender os;
5873	JOS 2:2	Da blev der meldt Kongen af Jeriko: “Se, der er kommet nogle israelitiske Mænd hertil i Nat for at udspejde Landet!”
5875	JOS 2:4	Men Kvinden tog og skjulte de to Mænd og sagde: “Ja, Mændene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;
5953	JOS 6:2	Da sagde HERREN til Josua: “Se, jeg giver Jeriko og dets Konge og Krigere i din Hånd.