30	GEN 1:30	men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde.” Og således skete det.
68	GEN 3:12	Adam svarede: “Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg.”
69	GEN 3:13	Da sagde Gud HERREN til Kvinde: “Hvad har du gjort!” Kvinden svarede: “Slangen forførte mig, og så spiste jeg.”
135	GEN 5:29	som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: “Han skal skaffe os Trøst* i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Noa.] }
141	GEN 6:3	Da sagde HERREN: “Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År.”
159	GEN 6:21	Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde.”
164	GEN 7:4	Thi om syv Dage vil jeg lade det regne på Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade.”
222	GEN 9:16	Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden.”
244	GEN 10:9	Han var en vældig Jæger for HERRENS Øjne; derfor siger man: “En vældig Jæger for HERRENS Øjne som Nimrod.”
363	GEN 15:2	Men Abram svarede: “Herre*, HERRE, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus.” { [*på hebr. Adonaj.] }
365	GEN 15:4	Og se, HERRENS Ord kom til ham således: “Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig.”
377	GEN 15:16	I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoritternes Syndeskyld ikke fuldmoden.”
382	GEN 15:21	Amoritterne, Kana'anæerne, Girgasjitterne, Hivvitterne og Jebusitterne.”
392	GEN 16:10	Og HERRENS Engel sagde til hende: “Jeg vil gøre dit Afkom så talrigt, at det ikke kan tælles.”
419	GEN 17:21	Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid.”
444	GEN 18:19	Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine Børn og sine Efterkommere at vogte på HERRENS Vej ved at øve Retfærdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.”
453	GEN 18:28	Måske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige - vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?” Han svarede: “Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den.”
454	GEN 18:29	Men han blev ved at tale til ham: “Måske findes der fyrretyve i den!” Han. svarede: “For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det være.”
455	GEN 18:30	Men han sagde: “Min Herre må ikke blive vred, men lad mig tale: Måske findes der tredive i den!” Han svarede: “Jeg skal ikke gøre det, hvis jeg finder tredive i den.”
456	GEN 18:31	Men han sagde: “Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre: Måske findes de tyve i den!” Han svarede: “For de tyves Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.”
457	GEN 18:32	Men han sagde: “Min Herre må ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; måske findes der ti i den!” Han svarede: “For de tis Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.”
460	GEN 19:2	og sagde: “Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!” Men de sagde: “Nej, vi vil overnatte på Gaden.”
471	GEN 19:13	thi vi står i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet så stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at ødelægge dem.”
501	GEN 20:5	Har han ikke sagt mig, at hun er hans Søster? Og hun selv har også sagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighed og med rene Hænder har jeg gjort dette.”
509	GEN 20:13	Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagde jeg til hende: Den Godhed må du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer hen, siger, at jeg er din Broder.”
512	GEN 20:16	Men til Sara sagde han: “Jeg har givet din Broder 1.000 Sekel Sølv, det skal være dig Godtgørelse for alt, hvad der er tilstødt dig. Hermed har du fået fuld Oprejsning.”
520	GEN 21:6	Da sagde Sara: “Gud ham beredt mig Latter*; enhver, der hører det, vil le ad mig.” { [*se til 1 Mos. 17, 19.] }
544	GEN 21:30	svarede han: “Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd.”
553	GEN 22:5	Så sagde Abraham til sine Drenge: “Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder.”
578	GEN 23:6	“Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din døde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din døde.”
585	GEN 23:13	og sagde til Efron i deres Påhør: “Om du blot - gid du dog vilde høre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog af mig, så jeg kan jorde min døde der.”
611	GEN 24:19	og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: “Jeg vil også øse Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst.”
619	GEN 24:27	idet han sagde: “Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har ført mig på Vejen til min Herres Broders Hus.”
623	GEN 24:31	og han sagde: “Kom, du HERRENS velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne.”
698	GEN 26:5	fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love.”
702	GEN 26:9	Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: “Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster” Isak svarede: “Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld.”
704	GEN 26:11	Så bød Abimelek alt Folket: “Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden.”
801	GEN 29:5	Da spurgte han dem: “Kender I Laban, Nakors Søn?” De svarede: “Ja, ham kender vi godt.”
804	GEN 29:8	Men de svarede: “Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene.”
814	GEN 29:18	og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: “Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter Rakel.”
823	GEN 29:27	men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til.”
830	GEN 29:34	Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: “Nu må da endelig min Mand holde sig til* mig, da jeg har født ham tre Sønner.” Derfor gav hun ham Navnet Levi. { [på hebr. Ordspil på Navnet Levi.] }
837	GEN 30:6	og Rakel sagde: “Gud har hjulpet mig til min Ret*, han har hørt min Røst og givet mig en Søn.” Derfor gav hun ham Navnet Dan. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Dan.] }
839	GEN 30:8	og Rakel sagde: “Gudskampe har jeg kæmpet* med min Søster og sejret.” Derfor gav hun ham Navnet Naftali. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Naftali.] }
849	GEN 30:18	og Lea sagde: “Gud har lønnet* mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde.” Derfor gav hun ham Navnet Issakar. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Issakar.] }
851	GEN 30:20	og Lea sagde: “Gud har givet mig en god Gave*, nu vil min Mand blive* hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner.” Derfor gav hun ham Navnet Zebulon. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Zebulon.] }
854	GEN 30:23	så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: “Gud har borttaget* min Skændsel.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Josef.] }
858	GEN 30:27	Men Laban svarede: “Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld.”
864	GEN 30:33	i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig.”
875	GEN 31:1	Men Jakob hørte Labans Sønner sige: “Jakob har taget al vor Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand.”
918	GEN 31:44	Lad os to slutte et Forlig, og det skal tjene til Vidne mellem os.”
936	GEN 32:8	idet han tænkte: “Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort.”
958	GEN 32:30	Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: “Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst.” { [*Peniel (eller Penuel) betyder Guds Ansigt.] }
966	GEN 33:5	og da han så op og fik Øje på Kvinderne og Børnene, sagde han: “Hvem er det, du har der?” Han svarede: “Det er de Børn, Gud nådig har givet din Træl.”
1142	GEN 38:22	Så vendte han tilbage til Juda og sagde: “Jeg fandt hende ikke, og Folkene på Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge.”
1143	GEN 38:23	Da sagde Juda: “Så lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke.”
1145	GEN 38:25	Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: “Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting.” Og hun lod sige: “Se dog efter, hvem der ejer denne Ring, denne Snor og denne Stav!”
1148	GEN 38:28	Under Fødselen stak der en Hånd frem, og Jordemoderen tog og bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: “Det var ham, der først kom frem.”
1168	GEN 39:18	men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset.”
1181	GEN 40:8	Besvarede: “Vi har haft en Drøm, og her er ingen, som kan tyde den.” Da sagde Josef til dem: “Er det ikke Guds Sag at tyde Drømme? Fortæl mig det da!”
1184	GEN 40:11	og jeg havde Faraos Bæger i Hånden og tog Druerne og pressede dem i Faraos Bæger og rakte Farao det.”
1188	GEN 40:15	thi jeg er stjålet fra Hebræernes Land og har heller ikke her gjort noget, de kunde sætte mig i Fængsel for.”
1209	GEN 41:13	og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt.”
1211	GEN 41:15	Så sagde Farao til Josef: “Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den.”
1220	GEN 41:24	og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det.”
1232	GEN 41:36	for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden.”
1236	GEN 41:40	du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig.”
1247	GEN 41:51	og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse*, thi han sagde: “Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Manasse.] }
1248	GEN 41:52	Og den anden gav han Navnet Efraim*, thi han sagde: “Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Efraim.] }
1287	GEN 42:34	Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; så vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet.”
1306	GEN 43:15	Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushovmester: “Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til Middag hos mig.”
1308	GEN 43:17	Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde: “Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os og kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler.”
1342	GEN 44:17	Men han svarede: “Det være langt fra mig at handle således; den, Bægeret fandtes hos, skal være min Træl, men I andre kan i Fred drage hjem til eders Fader.”
1372	GEN 45:13	og I skal fortælle min Fader om al min Herlighed i Ægypten og om alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min Fader herned.”
1385	GEN 45:26	og de fortalte ham det og sagde: “Josef lever endnu, og han er Hersker over hele Ægypten.” Men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke.
1421	GEN 46:34	skal I sige: Dine Trælle har drevet Kvægavl fra Barnsben af ligesom vore Fædre! for at I kan komme til at bo i Gosens Land. Thi enhver Hyrde er Ægypterne en Vederstyggelighed.”
1422	GEN 47:1	Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: “Min Fader og mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen.”
1425	GEN 47:4	Og de sagde til Farao: “Vi er kommet for at bo som Gæster i Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Småkvæg, da Hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trælle gerne bosætte sig i Gosen.”
1430	GEN 47:9	Jakob svarede ham: “Min Udlændigheds År er 130 År; få og onde var mine Leveår, og ikke når de op til mine Fædres År i deres Udlændigheds Tid.”
1437	GEN 47:16	Josef svarede: “Kom med eders Hjorde, så vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op.”
1445	GEN 47:24	men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Såsæd på Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn.”
1451	GEN 47:30	Når jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres Grav!” Han svarede: “Jeg skal gøre, som du siger.”
1461	GEN 48:9	Josef svarede sin Fader: “Det er mine Sønner, som Gud har skænket mig her.” Da sagde han: “Bring dem hen til mig, at jeg kan velsigne dem!”
1506	GEN 49:32	Marken og Hulen derpå blev købt af Hetitterne.”
1513	GEN 50:6	Da sagde Farao: “Drag kun op og jord din Fader, som han har ladet dig sværge.”
1531	GEN 50:24	Derpå sagde Josef til sine Brødre: “Jeg dør snart, men Gud vil se til eder og føre eder fra Landet her til det Land, han tilsvor Abraham, Isak og Jakob.”
1565	EXO 2:10	Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses; “thi,” sagde hun, “jeg har trukket ham op* af Vandet.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Moses.] }
1574	EXO 2:19	De svarede: “Der var en Ægypter, som hjalp os over for Hyrderne, ja han øste også Vand for os og vandede Småkvæget.”
1577	EXO 2:22	og hun fødte en Søn, som han kaldte Gersom; “thi,” sagde han, “jeg er blevet Gæst* i et fremmed Land.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Gersom.] }
1583	EXO 3:3	Da sagde Moses: “Lad mig gå hen og se på dette underfulde Skue, hvorfor Tornebusken ikke brænder op.”
1586	EXO 3:6	Og han sagde: “Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Da skjulte Moses sit Ansigt, thi han frygtede for at skue Gud.
1602	EXO 3:22	Enhver Kvinde skal bede sin Naboerske og de Kvinder, som er til Huse hos hende, om Sølv og Guldsmykker og Klæder, og I skal give eders Sønner og Døtre det på. Således skal I tage Bytte fra Ægypterne.”
1607	EXO 4:5	“For at de nemlig kan tro, at HERREN, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for dig.”
1611	EXO 4:9	men hvis de end ikke tror på disse to Tegn og hører på dig, tag da Vand fra Nilen og hæld det ud på Jorden, så skal Vandet, som du tager fra Nilen, blive til Blod på Jorden.”
1612	EXO 4:10	Men Moses sagde til HERREN: “Ak, Herre, jeg er ingen veltalende Mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din Tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig.”
1621	EXO 4:19	Da sagde HERREN til Moses i Midjan: “Vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd, der stod dig efter Livet, er døde.”
1642	EXO 5:9	Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være optaget deraf og ikke af Løgnetale.”
1649	EXO 5:16	Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit Folk.”
1691	EXO 7:5	og når jeg udrækker min Hånd mod Ægypten og fører Israelitterne ud derfra, skal Ægypterne kende, at jeg er HERREN.”
1704	EXO 7:18	Fiskene i Nilen skal dø, og Nilen skal stinke, og Ægypterne skal væmmes ved at drikke Vand fra Nilen.”