7	GEN 1:7	Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;
9	GEN 1:9	Derpå sagde Gud: “Vandet under Himmelen samle sig på ét Sted, så det faste Land kommer til Syne!” Og således skete det;
16	GEN 1:16	Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;
27	GEN 1:27	Og Gud skabte Mennesket* i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem; { [*se til 1 Mos. 2, 15. Visd. 2, 23. Sir. 17, 3. Matt. 19, 4. Mark. 10, 6. 1 Kor. 11, 7. Ef. 4, 24. Kol. 3, 10. 1 Tim. 2, 13. Jak. 3, 9.] }
29	GEN 1:29	Gud sagde fremdeles: “Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;
33	GEN 2:2	På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;
35	GEN 2:4	Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN* gjorde Jord og Himmel - { [*gengivelse af Jahve, Navnet på Israels Gud; Gud hedder på hebr. Elohim.] }
39	GEN 2:8	Derpå plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod Øst, og der satte han Mennesket, som han havde dannet;
42	GEN 2:11	Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld
44	GEN 2:13	Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj*. { [*sædvanligt Navn på Ætiopien.] }
48	GEN 2:17	kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!”
49	GEN 2:18	Derpå sagde Gud HERREN: “Det er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!”
50	GEN 2:19	Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn.
52	GEN 2:21	Så lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted;
54	GEN 2:23	Da sagde Adam: “Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde*, thi af Manden er hun taget!” { [*på hebr. isja-isj dvs. Mandinde-Mand.] }
58	GEN 3:2	Kvinden svarede: “Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer;
60	GEN 3:4	Da sagde Slangen til Kvinden: “I skal ingenlunde dø;
62	GEN 3:6	Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
71	GEN 3:15	Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!”
72	GEN 3:16	Til Kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!”
73	GEN 3:17	Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
74	GEN 3:18	Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde;
75	GEN 3:19	i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!”
79	GEN 3:23	Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af;
81	GEN 4:1	Adam kendte sin Hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: “Jeg har fået* en Søn med HERRENS Hjælp!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Kain.] }
87	GEN 4:7	Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!”
88	GEN 4:8	Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.
89	GEN 4:9	Da sagde HERREN til Kain: “Hvor er din Broder Abel?” Han svarede: “Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?”
93	GEN 4:13	Men Kain sagde til HERREN: “Min Straf er ikke til at bære;
95	GEN 4:15	Da svarede HERREN: “Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes; syvfold!” Og HERREN satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel.
97	GEN 4:17	Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok. Han grundede en By og gav den sin; Søn Hanoks Navn.
98	GEN 4:18	Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek.
99	GEN 4:19	Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.
100	GEN 4:20	Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg;
101	GEN 4:21	hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte.
105	GEN 4:25	Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; “thi,” sagde hun, “Gud har sat* mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Set.] }
106	GEN 4:26	Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde HERRENS Navn.
107	GEN 5:1	Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede;
109	GEN 5:3	Da Adam havde levet i 130 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set;
110	GEN 5:4	og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre;
112	GEN 5:6	Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj;
113	GEN 5:7	og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 År og avlede Sønner og Døtre;
115	GEN 5:9	Da Enosj havde levet 90 År, avlede han Kenan;
116	GEN 5:10	og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 År og avlede Sønner og Døtre;
119	GEN 5:13	og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 År og avlede Sønner og Døtre;
121	GEN 5:15	Da Mahalal'el havde levet 65 År, avlede han Jered;
122	GEN 5:16	og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 År og avlede Sønner. og Døtre;
124	GEN 5:18	Da Jered havde levet 162 År, avlede han Enok;
125	GEN 5:19	og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre;
128	GEN 5:22	og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem, levede han 300 År og avlede Sønner og Døtre;
129	GEN 5:23	således blev Enoks fulde Levetid 365 År;
131	GEN 5:25	Da Metusalem havde levet 187 År, avlede han Lemek;
132	GEN 5:26	og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År og avlede Sønner og Døtre;
136	GEN 5:30	Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avlede Sønner og Døtre;
141	GEN 6:3	Da sagde HERREN: “Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År.”
147	GEN 6:9	Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.
149	GEN 6:11	Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret;
151	GEN 6:13	Da sagde Gud til Noa: “Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.
152	GEN 6:14	Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;
153	GEN 6:15	og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj;
154	GEN 6:16	du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end én Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.
155	GEN 6:17	Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå.
158	GEN 6:20	af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.
160	GEN 6:22	Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.
170	GEN 7:10	Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;
174	GEN 7:14	og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb på Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;
175	GEN 7:15	af alt Kød, som har Livsånde, gik Par for Par ind i Arken til Noa;
178	GEN 7:18	Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød på Vandet;
179	GEN 7:19	og Vandet steg og steg over Jorden, så de højeste Bjerge under Himmelen stod under Vand;
181	GEN 7:21	Da omkom alt Kød, som rørte sig på Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb på Jorden og alle Mennesker;
183	GEN 7:23	Således udslettedes alle Væsener, der var på Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.
185	GEN 8:1	Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;
191	GEN 8:7	og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.
192	GEN 8:8	Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;
193	GEN 8:9	men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.
194	GEN 8:10	Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;
202	GEN 8:18	Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;
208	GEN 9:2	Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!
209	GEN 9:3	Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
211	GEN 9:5	Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
216	GEN 9:10	og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
224	GEN 9:18	Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
228	GEN 9:22	Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
233	GEN 9:27	Gud skaffe Jafet Plads*, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans** Træl!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Jafet.] / [**eller: deres] }
234	GEN 9:28	Noa levede 350 År efter Vandfloden;
239	GEN 10:4	Javans Sønner: Elisja, Tarsis. Kittæerne og Rodosboerne;
244	GEN 10:9	Han var en vældig Jæger for HERRENS Øjne; derfor siger man: “En vældig Jæger for HERRENS Øjne som Nimrod.”
245	GEN 10:10	Fra først af omfattede hans Rige Babel, Erek, Akkad og Kalne i Sinear;
253	GEN 10:18	Arvaditterne, Zemaritterne og Hamatitterne; men senere bredte Kana'anæernes Slægter sig,
259	GEN 10:24	Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;
260	GEN 10:25	Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg*, thi på hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan. { [*betyder Spittelse.] }
267	GEN 10:32	Det var Noas Sønners Slægter efter deres Nedstamning, i deres Folk; fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte sig på Jorden.
273	GEN 11:6	og han sagde: “Se, de er ét Folk og har alle ét Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
277	GEN 11:10	Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
279	GEN 11:12	Da Arpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
281	GEN 11:14	Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
283	GEN 11:16	Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
287	GEN 11:20	Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
289	GEN 11:22	Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
291	GEN 11:24	Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;