11	GEN 1:11	Derpå sagde Gud: “Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!” Og således skete det:
12	GEN 1:12	Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.
14	GEN 1:14	Derpå sagde Gud: “Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År
20	GEN 1:20	Derpå sagde Gud: “Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!” Og således skete det:
22	GEN 1:22	Og Gud velsignede dem og sagde: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!”
26	GEN 1:26	Derpå sagde Gud: “Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb, der kryber på Jorden!”
28	GEN 1:28	og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!”
29	GEN 1:29	Gud sagde fremdeles: “Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;
30	GEN 1:30	men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde.” Og således skete det.
37	GEN 2:6	men en Tåge* vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade - { [*den græske overs. har: Kilde.] }
40	GEN 2:9	Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt.
41	GEN 2:10	Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme.
44	GEN 2:13	Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj*. { [*sædvanligt Navn på Ætiopien.] }
45	GEN 2:14	Den tredje Flod hedder Hiddekel*; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat**. { [*Tigris] / [**Eufrat.] }
50	GEN 2:19	Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn.
51	GEN 2:20	Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham.
55	GEN 2:24	Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver ét Kød.
58	GEN 3:2	Kvinden svarede: “Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer;
59	GEN 3:3	kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!”
62	GEN 3:6	Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
63	GEN 3:7	Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.
70	GEN 3:14	Da sagde Gud HERREN til Slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
71	GEN 3:15	Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!”
73	GEN 3:17	Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
74	GEN 3:18	Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde;
80	GEN 3:24	og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.
82	GEN 4:2	Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker.
83	GEN 4:3	Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens Frugt,
84	GEN 4:4	medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og HERREN så til Abel og hans Offergave,
101	GEN 4:21	hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte.
142	GEN 6:4	I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage.
145	GEN 6:7	Og HERREN sagde: “Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!”
158	GEN 6:20	af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.
159	GEN 6:21	Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde.”
163	GEN 7:3	ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig på hele Jorden.
164	GEN 7:4	Thi om syv Dage vil jeg lade det regne på Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade.”
167	GEN 7:7	Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande.
168	GEN 7:8	De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber på Jorden,
170	GEN 7:10	Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;
174	GEN 7:14	og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb på Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;
181	GEN 7:21	Da omkom alt Kød, som rørte sig på Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb på Jorden og alle Mennesker;
183	GEN 7:23	Således udslettedes alle Væsener, der var på Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.
187	GEN 8:3	og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.
193	GEN 8:9	men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.
201	GEN 8:17	og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!”
203	GEN 8:19	og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.
204	GEN 8:20	Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.
208	GEN 9:2	Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!
209	GEN 9:3	Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
216	GEN 9:10	og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
217	GEN 9:11	jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!”
218	GEN 9:12	Fremdeles sagde Gud: “Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:
224	GEN 9:18	Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
228	GEN 9:22	Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
229	GEN 9:23	men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.
231	GEN 9:25	sagde han: “Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!”
232	GEN 9:26	Fremdeles sagde han: “Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans* Træl! { [*eller: deres.] }
240	GEN 10:5	fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets Sønner i deres Lande, hver med sit Tungemål, efter deres Slægter og i deres Folkeslag.
245	GEN 10:10	Fra først af omfattede hans Rige Babel, Erek, Akkad og Kalne i Sinear;
249	GEN 10:14	Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne.
255	GEN 10:20	Det var Kams Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.
256	GEN 10:21	Men også Sem, alle Ebersønnernes Fader*, Jafets ældste Broder, fødtes der Sønner. { [*dvs. Hebræerne.] }
266	GEN 10:31	Det var Sems Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.
267	GEN 10:32	Det var Noas Sønners Slægter efter deres Nedstamning, i deres Folk; fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte sig på Jorden.
273	GEN 11:6	og han sagde: “Se, de er ét Folk og har alle ét Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
295	GEN 11:28	Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
296	GEN 11:29	Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
300	GEN 12:1	HERREN sagde til Abram: “Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;
301	GEN 12:2	så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!
304	GEN 12:5	og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.
314	GEN 12:15	og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.
316	GEN 12:17	Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.
317	GEN 12:18	Da lod Farao Abram kalde og sagde: “Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?
319	GEN 12:20	Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;
327	GEN 13:8	Abram sagde derfor til Lot: “Der må ikke være Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder!
342	GEN 14:5	og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de Refaitterne i Asjtarot-Karnajim, Zuzitterne i Ham, Emitterne i Sjave-Kirjatajim
347	GEN 14:10	Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.
348	GEN 14:11	Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;