3	GEN 1:3	Og Gud sagde: “Der blive Lys!” Og der blev Lys.
4	GEN 1:4	Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,
5	GEN 1:5	og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.
9	GEN 1:9	Derpå sagde Gud: “Vandet under Himmelen samle sig på ét Sted, så det faste Land kommer til Syne!” Og således skete det;
10	GEN 1:10	og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.
14	GEN 1:14	Derpå sagde Gud: “Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År
15	GEN 1:15	og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden!” Og således sket det:
16	GEN 1:16	Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;
18	GEN 1:18	og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.
26	GEN 1:26	Derpå sagde Gud: “Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb, der kryber på Jorden!”
30	GEN 1:30	men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde.” Og således skete det.
38	GEN 2:7	da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.
40	GEN 2:9	Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt.
42	GEN 2:11	Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld
43	GEN 2:12	og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.
44	GEN 2:13	Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj*. { [*sædvanligt Navn på Ætiopien.] }
47	GEN 2:16	Men Gud HERREN bød Adam: “Af alle Træer i Haven har du Lov at spise,
58	GEN 3:2	Kvinden svarede: “Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer;
62	GEN 3:6	Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
70	GEN 3:14	Da sagde Gud HERREN til Slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
73	GEN 3:17	Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
78	GEN 3:22	Men Gud HERREN sagde: “Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!”
80	GEN 3:24	og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.
96	GEN 4:16	Så drog Kain bort fra HERRENS Åsyn og slog sig ned i Landet Nod* østen for Eden. { [*betyder omflakken, hjemløshed.] }
98	GEN 4:18	Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek.
99	GEN 4:19	Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.
103	GEN 4:23	Og Lemek sagde til sine Hustruer: “Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme!
104	GEN 4:24	Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!”
111	GEN 5:5	således blev hans fulde Levetid 930 År, og derpå døde han.
114	GEN 5:8	således blev Sets fulde Levetid 912 År, og derpå døde han.
117	GEN 5:11	således blev Enosjs fulde Levetid 905 År, og derpå døde han.
120	GEN 5:14	således blev Kenans fulde Levetid 910 År, og derpå døde han.
123	GEN 5:17	således blev Mahalal'els fulde Levetid 895 År, og derpå døde han.
126	GEN 5:20	således blev Jereds fulde Levetid 962 År, og derpå døde han.
129	GEN 5:23	således blev Enoks fulde Levetid 365 År;
131	GEN 5:25	Da Metusalem havde levet 187 År, avlede han Lemek;
132	GEN 5:26	og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År og avlede Sønner og Døtre;
133	GEN 5:27	således blev Metusalems fulde Levetid 969 År, og derpå døde han.
134	GEN 5:28	Da Lemek havde levet 182 År, avlede han en Søn,
136	GEN 5:30	Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avlede Sønner og Døtre;
137	GEN 5:31	således blev Lemeks fulde Levetid 777 År, og derpå døde han.
155	GEN 6:17	Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå.
157	GEN 6:19	og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,
158	GEN 6:20	af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.
159	GEN 6:21	Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde.”
171	GEN 7:11	i Noas 600de Leveår på den syttende Dag i den anden Måned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser åbnedes,
175	GEN 7:15	af alt Kød, som har Livsånde, gik Par for Par ind i Arken til Noa;
182	GEN 7:22	alt, i hvis Næse det var Livets Ånde, alt, hvad der var på det faste Land, døde.
190	GEN 8:6	Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,
197	GEN 8:13	I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.
211	GEN 9:5	Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
232	GEN 9:26	Fremdeles sagde han: “Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans* Træl! { [*eller: deres.] }
235	GEN 9:29	således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.
240	GEN 10:5	fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets Sønner i deres Lande, hver med sit Tungemål, efter deres Slægter og i deres Folkeslag.
246	GEN 10:11	fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-Ir, Kela
248	GEN 10:13	Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
254	GEN 10:19	så at Kana'anæernes Område strakte sig fra Zidon i Retning af Gerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma, og Zebojim indtil Lasja.
255	GEN 10:20	Det var Kams Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.
257	GEN 10:22	Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.
266	GEN 10:31	Det var Sems Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.
294	GEN 11:27	Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nakor og Haran. Haran avlede Lot.
295	GEN 11:28	Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
298	GEN 11:31	Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
299	GEN 11:32	Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
300	GEN 12:1	HERREN sagde til Abram: “Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;
303	GEN 12:4	Og Abram gik, som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;
304	GEN 12:5	og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.
305	GEN 12:6	Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.
306	GEN 12:7	Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: “Dit Afkom giver jeg dette Land!” Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde åbenbaret sig for ham.
307	GEN 12:8	Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HERREN et Alter der og påkaldte HERRENS Navn.
309	GEN 12:10	Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.
312	GEN 12:13	sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!”
320	GEN 13:1	og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra Ægypten op til Sydlandet, og Lot drog med ham.
322	GEN 13:3	og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj,
324	GEN 13:5	Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Småkvæg, Hornkvæg og Telte.
325	GEN 13:6	Men Landet formåede ikke at rumme dem, så de kunde bo sammen; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.
326	GEN 13:7	Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana'anæerne og Perizzitterne boede i Landet.
327	GEN 13:8	Abram sagde derfor til Lot: “Der må ikke være Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder!
328	GEN 13:9	Ligger ikke hele Landet dig åbent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, så går jeg til højre, og vil du til højre, så går jeg til venstre!”
329	GEN 13:10	Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (det var før HERREN ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som HERRENS Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til,
330	GEN 13:11	valgte han sig hele Jordanegnen. Så brød Lot op og drog østerpå, og de skiltes,
331	GEN 13:12	idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma. -
333	GEN 13:14	Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: “Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest;
334	GEN 13:15	thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid,
336	GEN 13:17	Drag nu gennem Landet på Kryds og tværs, thi dig giver jeg det!”
337	GEN 13:18	Så drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.
348	GEN 14:11	Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;
349	GEN 14:12	ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.
350	GEN 14:13	Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.