70	GEN 3:14	Da sagde Gud HERREN til Slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
90	GEN 4:10	Men han sagde: “Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden!
91	GEN 4:11	Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd!
103	GEN 4:23	Og Lemek sagde til sine Hustruer: “Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme!
205	GEN 8:21	Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: “Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!
207	GEN 9:1	Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
208	GEN 9:2	Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!
210	GEN 9:4	Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!
213	GEN 9:7	Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!”
219	GEN 9:13	Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!
232	GEN 9:26	Fremdeles sagde han: “Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans* Træl! { [*eller: deres.] }
301	GEN 12:2	så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!
317	GEN 12:18	Da lod Farao Abram kalde og sagde: “Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?
327	GEN 13:8	Abram sagde derfor til Lot: “Der må ikke være Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder!
360	GEN 14:23	at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!
387	GEN 16:5	Da sagde Saraj til Abram: “Min Krænkelse komme over dig! Jeg lagde selv min Trælkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal føde, lader hun hånt om mig; HERREN være Dommer mellem mig og dig!”
411	GEN 17:13	omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt på eders Legeme skal være en evig Pagt!
417	GEN 17:19	Men Gud sagde: “Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak*; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham! { [*dvs. han ler (V. 17.)] }
428	GEN 18:3	og sagde: “Herre, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så gå ikke din Træl forbi!
450	GEN 18:25	Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme Skæbne som de gudløse - det være langt fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?”
452	GEN 18:27	Men Abraham tog igen til Orde: “Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!
465	GEN 19:7	Og han sagde: “Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre!
467	GEN 19:9	Men de sagde: “Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!” Og de trængte ind på Manden, på Lot, og nærmede sig Døren for at sprænge den.
475	GEN 19:17	Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: “Det gælder dit Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogetsteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!”
476	GEN 19:18	Men Lot sagde til dem: “Ak nej, Herre!
521	GEN 21:7	Og hun sagde: “Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!”
578	GEN 23:6	“Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din døde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din døde.”
583	GEN 23:11	“Gid min Herre vilde høre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derpå giver jeg dig; i mit Folks Nærværelse giver jeg dig den; jord du kun din døde!”
585	GEN 23:13	og sagde til Efron i deres Påhør: “Om du blot - gid du dog vilde høre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog af mig, så jeg kan jorde min døde der.”
587	GEN 23:15	“Gid min Herre vilde høre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel Sølv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din døde!”
598	GEN 24:6	Abraham svarede: “Vogt dig vel for at bringe min Søn tilbage dertil!
604	GEN 24:12	og han bad således: “HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!
606	GEN 24:14	og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!”
615	GEN 24:23	og han sagde til hende: “Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?”
619	GEN 24:27	idet han sagde: “Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har ført mig på Vejen til min Herres Broders Hus.”
630	GEN 24:38	Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min Søn en Hustru derfra!
633	GEN 24:41	i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til min Slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden til mig!
634	GEN 24:42	Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: HERRE, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!
635	GEN 24:43	Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!
636	GEN 24:44	og svarer så hun: Drik selv, og jeg vil også øse Vand til dine Kameler! lad hende da være den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Søn!
637	GEN 24:45	Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da kom Rebekka med sin Krukke på Skulderen og steg ned til Kilden og øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke!
638	GEN 24:46	løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også Kamelerne at drikke.
639	GEN 24:47	Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen i hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;
640	GEN 24:48	og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!
642	GEN 24:50	Da sagde Laban og Betuel: “Denne Sag kommer fra HERREN, vi kan hverken gøre fra eller til!
648	GEN 24:56	Da sagde han til dem: “Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!”
682	GEN 25:23	Da svarede HERREN hende: “To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!”
703	GEN 26:10	Men Abimelek sagde: “Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!”
755	GEN 27:27	Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: “Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
756	GEN 27:28	Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod!
757	GEN 27:29	Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!”
776	GEN 28:2	Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!
787	GEN 28:13	og HERREN stod foran ham og sagde: “Jeg er HERREN, din Fader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig og dit Afkom;
791	GEN 28:17	Og han blev angst og sagde: “Hvor forfærdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!”
858	GEN 30:27	Men Laban svarede: “Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld.”
885	GEN 31:11	og Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! Jeg svarede: Se, her er jeg!
900	GEN 31:26	sagde Laban til Jakob: “Hvad har du gjort! Mig har du narret, og mine Døtre har du ført bort. som var de Krigsfanger!
902	GEN 31:28	Du lod mig ikke kysse mine Sønner og Døtre - sandelig, det var dårligt gjort af dig!
903	GEN 31:29	Det stod nu i min Magt at handle ilde med dig; men din Faders Gud sagde til mig i Nat: Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt Ord til Jakob!
905	GEN 31:31	Da svarede Jakob Laban: “Jeg var bange; thi jeg tænkte, du vilde rive dine Døtre fra mig!
906	GEN 31:32	Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv! Gennemsøg i vore Frænders Påsyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit er!” Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde stjålet den.
910	GEN 31:36	Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med Laban; og Jakob sagde til Laban: “Hvad er min Brøde, og hvad er min Synd, at du satte efter mig!
911	GEN 31:37	Du har jo nu gennemsøgt alle mine Ting! Hvad har du fundet af alle dine Sager? Læg det frem for mine Frænder og dine Frænder, at de kan dømme os to imellem!
925	GEN 31:51	Og Laban sagde til Jakob: “Se denne Stendysse og se denne Stenstøtte, som jeg har rejst mellem mig og dig!
937	GEN 32:9	Derpå bad Jakob: “Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!
939	GEN 32:11	frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn!
971	GEN 33:10	Da svarede Jakob: “Nej, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så tag imod min Gave! Da jeg så dit Åsyn, var det jo som Guds Åsyn, og du har taget venligt imod mig!
992	GEN 34:11	Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: “Måtte jeg finde Nåde for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give;
1002	GEN 34:21	“Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til Hustruer!
1023	GEN 35:11	Derpå sagde Gud til ham: “Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk, ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og Konger skal udgå af din Lænd;
1090	GEN 37:6	Han sagde til dem “Hør dog, hvad jeg har drømt!
1103	GEN 37:19	og sagde til hverandre: “Se, der kommer den Drømmemester!
1106	GEN 37:22	Og Ruben sagde til dem: “Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her på Marken, men læg ikke Hånd på ham!” Han vilde nemlig redde ham af deres Hånd og bringe ham tilbage til Faderen.
1114	GEN 37:30	og gik tilbage til sine Brødre og sagde: “Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!”
1117	GEN 37:33	Da så han efter og udbrød: “Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!”
1164	GEN 39:14	kaldte hun på sine Husfolk og sagde til dem: “Her kan I se! Han har bragt os en Hebræer til at drive Spot med os! Han kom ind til mig og vilde ligge hos mig, men jeg råbte af alle Kræfter,
1224	GEN 41:28	Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!
1263	GEN 42:10	De svarede: “Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!
1265	GEN 42:12	Men han sagde: “Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er åbent!”
1267	GEN 42:14	Men Josef sagde til dem: “Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!
1268	GEN 42:15	Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
1275	GEN 42:22	Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: “Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!”
1286	GEN 42:33	Så sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
1293	GEN 43:2	Men Juda svarede ham: “Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!
1298	GEN 43:7	Men Juda sagde til sin Fader Israel: “Send dog Drengen med mig, så vi kan komme af Sted og blive i Live og undgå Døden, både vi og du og vore Børn!
1303	GEN 43:12	og tag så eders Broder og drag atter til Manden!
1310	GEN 43:19	og sagde: “Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe Føde,
1313	GEN 43:22	Men han svarede: “Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække - eders Penge har jeg modtaget!” Og han førte Simeon ud til dem.
1330	GEN 44:5	Hvorfor har I stjålet mit Sølvbæger? Det er jo min Herres Mundbæger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I handlet ved at gøre således!”
1332	GEN 44:7	Men de svarede: “Hvor kan min Herre tale således? Det være langt fra dine Trælle at gøre sligt!
1333	GEN 44:8	Se, de Penge, vi fandt oven i vore Sække, bragte vi tilbage til dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stjæle Guld eller Sølv fra din Herres Hus!
1340	GEN 44:15	men Josef sagde til dem: “Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forstår sig på hemmelige Kunster?”
1341	GEN 44:16	Da sagde Juda: “Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Trælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, både vi andre og han, Bægeret fandtes hos!”
1343	GEN 44:18	Da trådte Juda hen til ham og sagde: “Hør mig, min Herre, lad din Træl tale et Ord for min Herres Øren og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao!
1346	GEN 44:21	Så sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne Øjne!
1347	GEN 44:22	Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!
1348	GEN 44:23	Så sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, så bliver I ikke mere stedt for mit Åsyn!
1350	GEN 44:25	Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde!
1351	GEN 44:26	svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste Broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Åsyn, medmindre vor yngste Broder er med!
1353	GEN 44:28	den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;