27	GEN 1:27	Og Gud skabte Mennesket* i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem; { [*se til 1 Mos. 2, 15. Visd. 2, 23. Sir. 17, 3. Matt. 19, 4. Mark. 10, 6. 1 Kor. 11, 7. Ef. 4, 24. Kol. 3, 10. 1 Tim. 2, 13. Jak. 3, 9.] }
35	GEN 2:4	Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN* gjorde Jord og Himmel - { [*gengivelse af Jahve, Navnet på Israels Gud; Gud hedder på hebr. Elohim.] }
37	GEN 2:6	men en Tåge* vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade - { [*den græske overs. har: Kilde.] }
44	GEN 2:13	Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj*. { [*sædvanligt Navn på Ætiopien.] }
46	GEN 2:15	Derpå tog Gud HERREN Adam* og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den. { [*betyder Menneske.] }
54	GEN 2:23	Da sagde Adam: “Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde*, thi af Manden er hun taget!” { [*på hebr. isja-isj dvs. Mandinde-Mand.] }
76	GEN 3:20	Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende*. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Eva.] }
81	GEN 4:1	Adam kendte sin Hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: “Jeg har fået* en Søn med HERRENS Hjælp!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Kain.] }
96	GEN 4:16	Så drog Kain bort fra HERRENS Åsyn og slog sig ned i Landet Nod* østen for Eden. { [*betyder omflakken, hjemløshed.] }
105	GEN 4:25	Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; “thi,” sagde hun, “Gud har sat* mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Set.] }
135	GEN 5:29	som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: “Han skal skaffe os Trøst* i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Noa.] }
233	GEN 9:27	Gud skaffe Jafet Plads*, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans** Træl!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Jafet.] / [**eller: deres] }
260	GEN 10:25	Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg*, thi på hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan. { [*betyder Spittelse.] }
276	GEN 11:9	Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede* HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Babel.] }
302	GEN 12:3	Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!”* { [*eller med dig skal alle Jordens Slægter velsigne sig.] }
355	GEN 14:18	Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst*, bragte Brød og Vin { [*på hebr. El eljon.] }
363	GEN 15:2	Men Abram svarede: “Herre*, HERRE, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus.” { [*på hebr. Adonaj.] }
395	GEN 16:13	Så gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en Gud, som ser*; thi hun sagde: “Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?” { [*på hebr. El ro'i.] }
403	GEN 17:5	derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk*. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Abraham.] }
418	GEN 17:20	Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt* dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk. { [*se til 1 Mos. 16, 11; 25, 13 ff.] }
495	GEN 19:37	og den ældste fødte en Søn, som hun kaldte Moab*; han er Moabs Stamfader den Dag i Dag. { [*Ordspil med me'ab, “fra Faderen.”] }
520	GEN 21:6	Da sagde Sara: “Gud ham beredt mig Latter*; enhver, der hører det, vil le ad mig.” { [*se til 1 Mos. 17, 19.] }
685	GEN 25:26	Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl*; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de fødtes. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Jakob.] }
689	GEN 25:30	Da sagde Esau til Jakob: “Lad mig få noget af det røde*, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult!” Derfor kaldte de ham Edom. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Edom.] }
764	GEN 27:36	Da sagde han: “Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig*? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!” Og han sagde: “Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Jakob.] }
828	GEN 29:32	Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: “HERREN har set til min Ulykke*; nu vil min Mand elske mig!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Ruben.] }
829	GEN 29:33	Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: “HERREN hørte*, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!” Derfor gav hun ham Navnet Simeon. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Simeon.] }
837	GEN 30:6	og Rakel sagde: “Gud har hjulpet mig til min Ret*, han har hørt min Røst og givet mig en Søn.” Derfor gav hun ham Navnet Dan. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Dan.] }
839	GEN 30:8	og Rakel sagde: “Gudskampe har jeg kæmpet* med min Søster og sejret.” Derfor gav hun ham Navnet Naftali. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Naftali.] }
842	GEN 30:11	sagde Lea: “Hvilken Lykke*!” Derfor gav hun ham Navnet Gad. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Gad.] }
844	GEN 30:13	og Lea sagde: “Held mig*! Kvinderne vil prise mit Held*!” Derfor gav hun ham Navnet Aser. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Aser.] }
845	GEN 30:14	Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler* og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: “Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!” { [*på hebr. dudajim, Frugten af Alrune, mandragora vernalis.] }
849	GEN 30:18	og Lea sagde: “Gud har lønnet* mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde.” Derfor gav hun ham Navnet Issakar. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Issakar.] }
851	GEN 30:20	og Lea sagde: “Gud har givet mig en god Gave*, nu vil min Mand blive* hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner.” Derfor gav hun ham Navnet Zebulon. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Zebulon.] }
854	GEN 30:23	så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: “Gud har borttaget* min Skændsel.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Josef.] }
855	GEN 30:24	Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: “HERREN give mig endnu* en Søn!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Josef.] }
893	GEN 31:19	Medens Laban var borte og klippede sine Får, stjal Rakel sin Faders Husgud*. { [*på hebr. terafim. Dom. 17, 5; 18, 14. 1 Sam. 19, 13.] }
921	GEN 31:47	Laban kaldte den Jegar-Sahaduta*, og Jakob kaldte den Gal'ed. { [*Begge Ordene, af hvilke det første er arameisk, det andet hebraisk, betyder Vidne-Dysse.] }
956	GEN 32:28	Men han sagde: “Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud* og Mennesker og sejret!” { [*De hebr. Ord hentyder til Navnet Israel.] }
958	GEN 32:30	Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: “Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst.” { [*Peniel (eller Penuel) betyder Guds Ansigt.] }
980	GEN 33:19	og han købte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Telt, af Sikems Fader Hamors Sønner for 100 Kesita* { [*en Mønt av ukendt værdi.] }
1149	GEN 38:29	Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun: “Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud*.” Derfor gav man ham Navnet Perez. { [*på hebr. samme Ord som Perez.] }
1239	GEN 41:43	han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek* for ham. Således satte han ham over hele Ægypten. { [*formodentlig et Hyldestråb.] }
1247	GEN 41:51	og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse*, thi han sagde: “Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Manasse.] }
1248	GEN 41:52	Og den anden gav han Navnet Efraim*, thi han sagde: “Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Efraim.] }
1474	GEN 48:22	Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg*, som jeg har fravristet Amoritterne med mit Sværd og min Bue!” { [*Det hebr. Ord indeholder en Hentydning til Sikem. (1 Mos. 33, 18.)] }
1482	GEN 49:8	Juda, dig skal dine Brødre prise*, din Hånd skal gribe dine Fjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Juda. 1 Krøn. 5, 2.] }
1490	GEN 49:16	Dan dømmer* sit Folk så godt som nogen Israels Stamme. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Dan.] }
1493	GEN 49:19	Gad, på ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug* i Hælene på dem. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Gad.] }
1518	GEN 50:11	Men da Landets Indbyggere, Kana'anæerne, så denne Sørgefest i Goren-ha-atad, sagde de: “Ægypterne* holder en højtidelig Sørgefest*.” Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det ligger hinsides Jordan. { [*på hebr. Hentydning til Navnet Abel-Misrajim.] }
1565	EXO 2:10	Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses; “thi,” sagde hun, “jeg har trukket ham op* af Vandet.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Moses.] }
1577	EXO 2:22	og hun fødte en Søn, som han kaldte Gersom; “thi,” sagde han, “jeg er blevet Gæst* i et fremmed Land.” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Gersom.] }
1594	EXO 3:14	Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: “Således skal du sige til Israelitterne: JEG ER* har sendt mig til eder!” { [*Tydnig af Navnet Jahve (se Ordforklaringen under Herren.)] }
1811	EXO 11:4	Moses sagde*: “Så siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage igennem Ægypten, { [*til Farao.] }
1830	EXO 12:13	Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi*; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten. { [*Påske og “Forbigang” samme Ord på hebr.] }
1862	EXO 12:45	Ingen indvandret eller Daglejer* må spise deraf. { [*af fremmed Herkomst.] }
1944	EXO 15:23	Så nåede de Mara*, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara. { [*betyder Bitterhed.] }
1991	EXO 17:7	Og han kaldte dette Sted Massa* og Meriba**, fordi Israelitterne der havde kivedes og fristet HERREN ved at sige: “Er HERREN iblandt os eller ej?” { [*betyder Fristelse.] / [**betyder Kiv.] }
2004	EXO 18:4	og den anden hed Eliezer; “thi”, havde han sagt, “min Faders Gud har været min Hjælp* og frelst mig fra Faraos Sværd!” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Eliezer.] }
2028	EXO 19:1	I den tredje Måned* efter Israelitternes Udvandring af Ægypten, på denne Dag nåede de Sinaj Ørken. { [*oprindelig var der vel nævnet en Dato.] }
2128	EXO 22:13	Hvis det sønderrives*, skal han bringe det sønderrevne Dyr med som Bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte. { [*af et Rovdyr.] }
2201	EXO 25:5	rødfarvede Vædderskind, Tahasjskind*, Akacietræ, { [*usikkert Ord, sandsynligvis Søkoskind.] }
2213	EXO 25:17	Så skal du lave et Sonedække* af purt Guld, halvtredje Alen langt og halvanden Alen bredt; { [*Luther oversatte: Nådestolen. 3 Mos. 16, 14-16. Rom. 3, 25.] }
2306	EXO 28:12	Disse to Sten skal du fæste på Efodens Skulderstykker, for at Stenene kan bringe Israels Sønner i Minde*, og Aron skal bære deres Navne for HERRENS Åsyn på sine Skuldre for at bringe dem i Minde. { [*hos Herren.] }
2374	EXO 29:37	Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det; således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring med Alteret, bliver hellig.* { [*hjemfalder til Gud] }
2396	EXO 30:13	Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, skal udrede en halv Sekel i hellig Mønt*, tyve Gera på en Sekel, en halv Sekel som Offerydelse til HERREN. { [*se til 3 Mos. 5, 15.] }
2412	EXO 30:29	Således skal du hellige dem, så de bliver højhellige. Enhver, der kommer i Berøring med dem, bliver hellig.* { [*se til 2 Mos. 29, 37.] }
2725	EXO 40:17	På den første Dag i den første Måned i det andet* År blev Boligen rejst. { [*efter Udvandringen.] }
2728	EXO 40:20	Derpå tog han Vidnesbyrdet* og lagde det i Arken, stak Bærestængerne i Arken og lagde Sonedækket oven på den; { [*se til 2 Mos. 16, 34; 25, 16. 21.] }
2832	LEV 5:1	Hvis nogen, når han hører en Forbandelse* udtale, synder ved at undlade at vidne, skønt han var Øjenvidne eller på anden Måde kender Sagen, og således pådrager sig Skyld, { [*nemlig når en, der vil have en Sag opklaret, ved en Forbandelse søger at tvinge dem, der ved Besked, til at udtale sig.] }
2846	LEV 5:15	Når nogen gør sig skyldig i Svig og af Vanvare forsynder sig mod HERRENS Helliggaver, skal han til Bod derfor som Skyldoffer bringe HERREN en lydefri Vædder af Småkvæget, der er vurderet til mindst to Sølvsekel efter hellig Vægt*; { [*rimeligvis den fulde Vægt i modsetning til den gængse Vægt, der ofte var mindre.] }
2898	LEV 7:18	og hvis der spises noget af hans Takoffers Kød på den tredje Dag, så vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds Velbehag, det skal ikke tilregnes ham*, men regnes for urent Kød, og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde. { [*som bragt Offer.] }
2984	LEV 10:6	Men Moses sagde til Aron og hans Sønner Eleazar og Itamar: “I må hverken lade eders Hår vokse frit eller sønderrive eders Klæder*, ellers skal I dø og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders Brødre, hele Israels Hus, begræde den Brand, HERREN har antændt; { [*som tegn på sorg. 3 Mos. 21, 1 ff.] }
3028	LEV 11:30	Anakaen, Koadyret, Leta'aen, Hometdyret og Tinsjemetdyret*. { [*alle ukendte.] }
3273	LEV 18:21	Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok*; du må ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN! { [*se Ordforklaringen.] }
3356	LEV 21:10	Den Præst, der er den ypperste blandt sine Brødre, han, over hvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføres Klæderne, må hverken lade sit Hovedhår vokse frit eller sønderrive sine Klæder*. { [*ved Sorg over Døde, 3 Mos. 10, 6.] }
3480	LEV 25:10	Og I skal hellige det halvtredsindstyvende År og udråbe Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelår* skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt; { [*egentlig Jobelår. Jobel betyder Vædderhorn.] }
3721	NUM 3:28	De, der mønstredes af dem, da alle af Mandkøn fra en Måned og opefter blev optalt, udgjorde 8.600*, som tog Vare på, hvad der var at varetage ved Helligdommen. { [*vistnok Feilskrift for 8.300, ellers stemmer Sammentællingen (v. 39) ikke.] }
4028	NUM 11:3	Derfor kaldte man dette Sted Tab'era, fordi HERRENS Ild brød løs* iblandt dem. { [*På hebr. Ordspil med Navnet Tab'era.] }
4061	NUM 12:1	Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den kusjitiske* Kvinde, han havde ægtet - han havde nemlig ægtet en kusjitisk Kvinde - { [*Ordet betyder i Regelen Ætiopisk, men her betyder det rimeligvis, at Kvinden hørte til den Hab. 3, 7 ved siden af Midjan nævnte Stamme Kusjan.] }
4100	NUM 13:24	Man kaldte dette Sted Esjkoldalen* med Hentydning til den Drueklase, Israelitterne der skar af. { [*Esjkol betyder Drueklase.] }
4174	NUM 15:20	Som Førstegrøde af eders Grovmel* skal I yde en Kage som Offerydelse; på samme Måde som Offerydelsen af Tærskepladsen skal I yde den. { [*eller måskje dej.] }
4260	NUM 18:2	Men også dine Brødre, Levis Stamme, din Fædrenestamme, skal du lade træde frem sammen med dig, og de skal holde sig til dig* og gå dig til Hånde, når du tillige med dine Sønner gør Tjeneste foran Vidnesbyrdets Telt; { [*på hebr. Ordspil med Navnet Levi.] }
4313	NUM 20:1	Derpå nåede Israelitterne, hele Menigheden, til Zins Ørken i den første Måned*, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der døde Mirjam, og der blev hun jordet. { [*vistnok Ørkenvandringens sidste År. 4 Mos. 33, 38.] }
4325	NUM 20:13	Dette er Meribas* Vand, hvor Israelitterne kivedes med HERREN, og hvor han åbenbarede sin Hellighed på dem. { [*betyder kiv. 2 Mos. 17, 7.] }
4344	NUM 21:3	Og HERREN hørte Israels Røst og gav Kana'anæerne i deres Hånd, hvorefter de lagde Band* på dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Horma.] }
4357	NUM 21:16	Derfra brød de op til Be'er*; det er det Be'er, HERREN havde for Øje, da han sagde til Moses: “Kald Folket sammen, så vil jeg give dem Vand!” { [*betyder Brønd.] }
4464	NUM 24:17	Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Stjerne opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser Moabs Tindinger og alle Setsønnernes* Isse. { [*en ukendt Stamme.] }
4829	NUM 34:11	og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, og Grænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskrænten østen for Kinneretsøen*; { [*Genezaret Sø.] }
5220	DEU 11:10	Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måtte du vande Landet med din Fod*, som en Urtehave; { [*med Vandingsmaskiner, hvis Hjul sattes i gang med Foden.] }
5257	DEU 12:15	Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte*. { [*der ikke brugtes til Offerdyr.] }
5258	DEU 12:16	Kun Blodet må I ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand*. { [*medens det ved Ofrene kom på Alteret.] }
5775	DEU 32:15	Men da Jesjurun* blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om sin Frelses Klippe. { [*Hædersnavn for Israel: den retfærdige.] }
5776	DEU 32:16	De æggede ham med fremmede*, med Vederstyggeligheder tirrede de ham; { [*nemlig Guder.] }
5777	DEU 32:17	de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye*, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede. { [*nemlig Guder.] }
5945	JOS 5:9	Men HERREN sagde til Josua: “I Dag har jeg bortvæltet* Ægypternes Forsmædelse fra eder.” Og han kaldte dette Sted Gilgal, som det hedder den Dag i Dag. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Gilgal.] }
6003	JOS 7:25	Og Josua sagde: “Hvorfor har du styrtet os i Ulykke*? HERREN skal styrte dig i Ulykke på denne Dag!” Derpå stenede hele Israel ham, og de brændte eller stenede dem**. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Akor.] / [**dvs. hans Ejendele og Børn.] }
6111	JOS 11:2	og til Kongerne nordpå i Bjergene, i Arabalavningen sønden for Kinnerot*, i Lavlandet og på Højdedraget vestpå ved Dor, { [*By ved Gennesaret Sø, kaldes Kinneret.] }
6223	JOS 15:19	Hun svarede: “Giv mig en Velsignelse!* Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!” Da gav han hende de øvre og de nedre Vandkilder. { [*en Afskedsgave.] }
6338	JOS 19:15	Og den omfatter Kattat, Nabalal, Sjimron, Jid'ala og Betlehem*; tilsammen tolv Byer med Landsbyer. { [*Nogle Bynavne er faldet ud af Teksten.] }