57	GEN 3:1	Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: “Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?”
65	GEN 3:9	Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: “Hvor er du?”
67	GEN 3:11	Da sagde han: “Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?”
89	GEN 4:9	Da sagde HERREN til Kain: “Hvor er din Broder Abel?” Han svarede: “Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?”
369	GEN 15:8	Men han svarede: “Herre, HERRE, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?”
390	GEN 16:8	og han sagde: “Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trælkvinde, og hvor går du hen?” Hun svarede: “Jeg flygter for min Herskerinde Saraj!”
395	GEN 16:13	Så gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en Gud, som ser*; thi hun sagde: “Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?” { [*på hebr. El ro'i.] }
415	GEN 17:17	Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: “Kan en hundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve År føde en Søn?”
434	GEN 18:9	Da sagde de til ham: “Hvor er din Hustru Sara?” Han svarede: “Inde i Teltet!”
437	GEN 18:12	lo hun ved sig selv og tænkte: “Skulde jeg virkelig føle Attrå. nu jeg er affældig, og min Herre er gammel?”
450	GEN 18:25	Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme Skæbne som de gudløse - det være langt fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?”
453	GEN 18:28	Måske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige - vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?” Han svarede: “Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den.”
506	GEN 20:10	Og Abimelek sagde til Abraham: “Hvad bragte dig til at handle således?”
543	GEN 21:29	og da Abimelek spurgte ham: “Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?”
555	GEN 22:7	Da sagde Isak til sin Fader Abraham: “Fader!” Han svarede: “Ja. min Søn!” Da sagde han: “Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?”
597	GEN 24:5	Da sagde Trællen: “Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?”
615	GEN 24:23	og han sagde til hende: “Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?”
650	GEN 24:58	Og de kaldte på Rebekka og; spurgte hende: “Vil du drage med denne Mand?” Hun svarede: “Ja. jeg vil!”
657	GEN 24:65	og spurgte Trællen: “Hvem er den Mand der, som kommer os i Møde på Marken?” Trællen svarede: “Det er min Herre!” Da tog hun sit Slør og tilhyllede sig.
681	GEN 25:22	Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: “Står det således til, hvorfor lever jeg da?” Og hun gik hen for at adspørge HERREN.
720	GEN 26:27	Isak sagde til dem: “Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?”
746	GEN 27:18	Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: “Fader!” Han svarede: “Ja! Hvem er du, min Søn?”
748	GEN 27:20	Men Isak sagde til sin Søn: “Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?” Han svarede: “Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!”
752	GEN 27:24	Og han sagde: “Du er altså virkelig min Søn Esau?” Han svarede: “Ja, jeg er!”
760	GEN 27:32	Så sagde hans Fader Isak: “Hvem er du?” Og han svarede: “Jeg er Esau, din førstefødte!”
764	GEN 27:36	Da sagde han: “Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig*? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!” Og han sagde: “Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?” { [*på hebr. Ordspil med Navnet Jakob.] }
765	GEN 27:37	Men Isak svarede: “Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?”
800	GEN 29:4	Jakob spurgte dem: “Hvor er I fra, Brødre?” De svarede: “Fra Karan!”
801	GEN 29:5	Da spurgte han dem: “Kender I Laban, Nakors Søn?” De svarede: “Ja, ham kender vi godt.”
802	GEN 29:6	Han spurgte da: “Går det ham vel?” De svarede: “Ja, det går ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!”
821	GEN 29:25	Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: “Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg, har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?”
846	GEN 30:15	Lea svarede: “Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?” Men Rakel sagde: “Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!”
861	GEN 30:30	thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?”
862	GEN 30:31	Laban svarede: “Hvad skal jeg da give dig?” Da sagde Jakob: “Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.
904	GEN 31:30	Nu vel, så drog du altså bort fordi du længtes så meget efter din Faders Hus men hvorfor stjal du min Gud?”
955	GEN 32:27	Så spurgte han: “Hvad er dit Navn?” Han svarede: “Jakob!”
957	GEN 32:29	Da sagde Jakob: “Sig mig dit Navn!” Men han svarede: “Hvorfor spørger du om mit Navn?” Og han velsignede ham der.
966	GEN 33:5	og da han så op og fik Øje på Kvinderne og Børnene, sagde han: “Hvem er det, du har der?” Han svarede: “Det er de Børn, Gud nådig har givet din Træl.”
969	GEN 33:8	Nu spurgte han: “Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg traf på?” Han svarede: “Finde Nåde for min Herres Øjne!”
1092	GEN 37:8	Da sagde hans Brødre til ham: “Vil du måske være vor Konge eller herske over os?” Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.
1094	GEN 37:10	Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader på ham og sagde: “Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til Jorden for dig?”
1099	GEN 37:15	Som han nu flakkede om på Marken, var der en Mand, som traf ham og spurgte: “Hvad søger du efter?”
1138	GEN 38:18	Han spurgte: “Hvad skal jeg give dig i Pant?” Hun svarede: “Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Hånden!” Så gav han hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.
1141	GEN 38:21	Han spurgte da Folkene på Stedet: “Hvor er den Skøge, som sad på Vejen ved Enajim?” Og de svarede: “Her har ikke været nogen Skøge!”
1180	GEN 40:7	spurgte han dem: “Hvorfor ser I så ulykkelige ud i Dag?”
1234	GEN 41:38	og Farao sagde til sine Tjenere: “Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?”
1254	GEN 42:1	Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han til sine Sønner: “Hvad venter I efter?”
1260	GEN 42:7	Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: “Hvorfra kommer I?” De svarede: “Fra Kana'ans Land for at købe Føde!”
1296	GEN 43:5	Så sagde Israel: “Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte Manden, at I havde en Broder til?”
1317	GEN 43:26	Han hilste på dem og spurgte: “Går det eders gamle Fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?”
1319	GEN 43:28	Da han så fik Øje på sin kødelige Broder Benjamin, sagde han: “Er det så eders yngste Broder, som I talte til mig om?” Og han sagde: “Gud være dig nådig, min Søn!”
1340	GEN 44:15	men Josef sagde til dem: “Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forstår sig på hemmelige Kunster?”
1362	GEN 45:3	og Josef sagde til sine Brødre: “Jeg er Josef! Lever min Fader endnu?” Men hans Brødre kunde ikke svare ham, så forfærdede var de for ham.
1429	GEN 47:8	Farao spurgte Jakob: “Hvor mange er dine Leveår?”
1460	GEN 48:8	Da Israel så Josefs Sønner, sagde han: “Hvem bringer du der?”
1551	EXO 1:18	Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: “Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?”
1562	EXO 2:7	Hans Søster sagde nu til Faraos Datter: “Skal jeg gå hen og hente dig en Amme blandt Hebræerkvinderne til at amme Barnet for dig?”
1568	EXO 2:13	Da han den næste Dag igen gik derud, så han to Hebræere i Slagsmål med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret: “Hvorfor slår du din Landsmand?”
1569	EXO 2:14	Han svarede: “Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog Ægypteren ihjel?” Og Moses blev bange og tænkte: “Så er det dog blevet bekendt!”
1573	EXO 2:18	Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: “Hvorfor kommer I så tidligt hjem i Dag?”
1591	EXO 3:11	Men Moses sagde til Gud: “Hvem er jeg, at jeg skulde kunne gå til Farao og føre Israelitterne ud af Ægypten?”
1593	EXO 3:13	Men Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til Israelitterne og siger dem, at deres Fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans Navn?”
1603	EXO 4:1	Moses svarede; “Hvis de nu ikke tror mig og ikke hører mig, men siger, at HERREN ikke har åbenbaret sig for mig?”
1604	EXO 4:2	Da sagde HERREN til ham: “Hvad har du der i din Hånd?” Han svarede: “En Stav!”
1647	EXO 5:14	Og Israelitternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: “Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?”
1668	EXO 6:12	Men Moses sagde for HERRENS Åsyn: “Israelitterne har ikke hørt på mig, hvor skulde da Farao gøre det, tilmed da jeg er uomskåren på Læberne?”
1686	EXO 6:30	Men Moses sagde for HERRENS Åsyn: “Se, jeg er uomskåren på Læberne, hvorledes skulde da Farao ville høre på mig?”
1724	EXO 8:9	Moses svarede Farao: “Du behøver kun at befale over mig! Til hvilken Tid skal jeg gå i Forbøn for dig, dine Tjenere og dit Folk om at få Frøerne bort fra dig og dine Huse, så de kun bliver tilbage i Nilen?”
1785	EXO 10:7	Men Faraos Tjenere sagde til ham: “Hvor længe skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går til Grunde?”
1786	EXO 10:8	Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: “Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af Sted?”
1945	EXO 15:24	Da knurrede Folket mod Moses og sagde: “Hvad skal vi drikke?”
1963	EXO 16:15	Da Israelitterne så det, spurgte de hverandre: “Hvad* er det?” Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: “Det er det Brød, HERREN har givet eder til Føde! { [*hebr.: “man”. Joh. 6, 31. 1 Kor. 10, 3.] }
1986	EXO 17:2	Da kivedes Folket med Moses og sagde: “Skaf os Vand at drikke!” Men Moses svarede dem: “Hvorfor kives I med mig, hvorfor frister I HERREN?”
1987	EXO 17:3	Og Folket tørstede der efter Vand og knurrede mod Moses og sagde: “Hvorfor har du ført os op fra Ægypten? Mon for at lade os og vore Børn og vore Hjorde dø af Tørst?”
1991	EXO 17:7	Og han kaldte dette Sted Massa* og Meriba**, fordi Israelitterne der havde kivedes og fristet HERREN ved at sige: “Er HERREN iblandt os eller ej?” { [*betyder Fristelse.] / [**betyder Kiv.] }
2014	EXO 18:14	Men da Moses' Svigerfader så alt det Arbejde, han havde med Folket, sagde han: “Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket står omkring dig fra Morgen til Aften?”
2460	EXO 32:21	Og Moses sagde til Aron: “Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?”
2488	EXO 33:14	Han svarede: “Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til Målet?”
2490	EXO 33:16	Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle andre Folkeslag på Jorden?”
2997	LEV 10:19	Men Aron svarede Moses: “Se, de* har i Dag frembåret deres Syndoffer og Brændoffer for HERRENS Åsyn, og en sådan Tilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spist Syndofferkød, vilde HERREN da have billiget det?” { [*dvs. Arons Sønner.] }
3490	LEV 25:20	Men når I siger: “Hvad skal vi da spise i det syvende År, når vi hverken sår eller indsamler vor Afgrøde?”
3973	NUM 9:7	og sagde til ham: “Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal det da være os forment at frembære HERRENS Offergave til den fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?”
4047	NUM 11:22	Kan der slagtes så meget Småkvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, så det kan slå til?”
4062	NUM 12:2	og sagde: “Har HERREN kun talet til Moses? Mon han ikke også har talet til os?” Og HERREN hørte det.
4068	NUM 12:8	med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gåder, han skuer HERRENS Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod min Tjener Moses?”
4112	NUM 14:3	Hvorfor fører HERREN os til dette Land, når vi skal falde for Sværdet og vore Kvinder og Børn blive til Bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?”
4198	NUM 16:3	Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: “Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje eder over HERRENS Forsamling?”
4217	NUM 16:22	Men de faldt på deres Ansigt og sagde: “O Gud, du Gud over alt Køds Ånder, vil du vredes på hele Menigheden, fordi en enkelt Mand synder?”
4243	NUM 17:13	Enhver, der kommer HERRENS Bolig nær, dør. Skal vi da virkelig omkomme alle sammen?”
4317	NUM 20:5	Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I vilde have os hen til dette skrækkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener, Vintræer eller Granatæbler, ej heller Vand at drikke?”
4322	NUM 20:10	og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og han sagde til dem: “Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få Vand til at strømme frem til eder af denne Klippe?”
4385	NUM 22:9	Men Gud kom til Bileam og spurgte: “Hvem er de Mænd, som er hos dig?”
4404	NUM 22:28	Men HERREN åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: “Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?”
4406	NUM 22:30	Men Æselet sagde til Bileam: “Er jeg ikke dit eget Æsel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bære mig således ad over for dig?” Han svarede: “Nej!”
4413	NUM 22:37	Og Balak sagde til Bileam: “Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig være ude af Stand til at lønne dig?”
4429	NUM 23:12	Men han svarede: “Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad HERREN lægger mig i Munden?”
4434	NUM 23:17	Så kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med Moabs Høvdinger; og Balak spurgte ham: “Hvad har HERREN sagt?”
4440	NUM 23:23	Thi mod Jakob hjælper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu siger man om Jakob og om Israel: “Hvad har Gud gjort?”
5108	DEU 6:20	Når din Søn i Fremtiden spørger dig: “Hvorledes har det sig med de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som HERREN vor Gud gav eder?”
5130	DEU 7:17	Og skulde du sige ved dig selv: “Disse Folk er større end jeg, hvor kan jeg drive dem bort?”